Russisk politiker erklærer mordforsøget på eksspion for indblanding i russisk valg

Den russiske Statsduma Foto- FOTOBANK.ER

Rusland: Forgiftning af den russiske eksspion Sergej Skripal var arrangeret på forhånd og målet med den er et forsøg på at destabilisere Rusland inden præsidentvalget den 18. marts. Britternes beskyldning af Rusland var i virkeligheden planlagt med det formål at påvirke valget i Rusland. Det siger formand for Statsdumaen Vjatjeslav Volodin.

Ifølge Vjatjeslav Volodin er det i virkligheden Storbritannien, der bærer ansvaret for mordforsøget på Skripal.

”Det er en indblanding i vores interne anliggender, i vores valg. De har tilmed udvalgt den mest kyniske form, siger han.

Den britiske premierminister Theresa May meddelte mandag, at det er med ”alt sandsynlighed” er Rusland der står bag et mordforsøg med giftgas mod den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter. Hun opfordrede ved samme lejlighed Rusland inden onsdag at komme med en troværdig forklaring. Storbritannien vil ifølge Theresa May betegne sagen som en ”ulovlig anvendelse af magt på britisk territorium”.

Skripal og hans datter, hvis tilstand fortsat er alvorlig, er angiveligt blevet forgiftet af stoffet Novichok, som er blevet udviklet i Sovjetunionen i slutningen af koldkrig.

Rusland har reageret på Theresa Mays udmeldelse ved at betegne beskyldningerne mod Rusland som en politisk kampagne. ota

Share This