Russerne utilfredse med landets domstole, uretfærdige valg og miljø

Illustrationsbillede: FB

Rusland: Borgerne i Den Russiske Føderation kalder rettighederne til et sundt miljø, retfærdig rettergang og retfærdige valg for de mest krænkede i 2018. Det siger formand for Menneskerettighedsrådet for Den Russiske Føderation, Mikhail Fedotov til det russiske nyhedsbureau Interfax.

“Vi udfører sociologiske meningsmålinger hvert år og spørger borgerne om, hvilke værdier der er de vigtigste for dem, og hvilke rettigheder der er blevet overtrådt, “siger Mikhail Fedotov.

Ifølge Fedotov viser undersøgelsen klart, at russerne, som også de tidligere år, ser retten til at arbejde, bo og holde ferie, som de mest vigtige.

Undersøgelsen viser dog også, at rækkefølgen af områder, som russerne er mest bekymrede for og betegner som de mest krænkede, ser anderledes ud i år. Mens det de tidligere år var især diverse arbejdsrettigheder og boligretten, der ifølge russerne var det største problem, er det i år især er sundt miljø, uretfærdige rettergange og uretfærdige valg, der bekymrer russerne mest. ota

Share This