Russer sagsøger amerikansk spilproducent for tab af job og kone

Illustrationsfoto: US Navy

Illustrationsfoto: US Navy

Rusland: En mand fra den russiske by Krasnojarsk vil sagsøge den amerikanske virksomhed Bethesda Game Studios, som producerer computerspillet Fallout, for at blive så optaget af spillet, at han mistede både sit arbejde og sin kone, skriver den russiske nyhedsserver Superomsk.

Manden blev angiveligt så optaget af spillet, at han havde spillet det i tre uger. I den periode kom han hverken på arbejde eller var sammen med sin kone, og det resulterede i at han blev fyret fra sit job og at hans kone smuttede fra ham. Derudover har han ligeledes pådraget sig helbredsmæssige problemer, der han perioden spiste og sov ganske sparsomt.

Manden forlanger nu en halv million rubler (ca. 47.000 kroner) i erstatning, da han ikke var klar over spillets skadelige virkning. ota

Share This