Ruslands post-imperiale syndrom og Sovjetunionens opløsning

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Siden annekteringen af Krim og udbruddet af den nye ”kolde krig” mellem Rusland og Vesten er Vladimir Putin blevet beskyldt for at ville genoprette det gamle sovjet-imperium. Det emne tages op i en spændende analyse i det polske ugeskrift ”do Rzeczy” (52.2021).

Det såkaldt ”post-imperiale syndrom” behandles.  Putin selv har sagt, at den der ikke begræder imperiets opløsning ikke har noget hjerte, men tilføjede også, at den pågældende ikke nogen hjerne. Med andre ord, imperiets fald var en geopolitisk katastrofe, men det lader sig ikke genoprette”. Det betyder bestemt ikke, at Rusland afstår fra at fremme sine interesser i det, der efter Sovjetunionens undergang blev til Ruslands ”nære udland”. Men hvordan forholder befolkningen sig til fortiden? Artiklen i ”do Rzeczy” søger at finde frem til nogle af svarene via en gennemgang af uafhængige meningsmålinger i Rusland, bl.a. gennemført af instituttet Levada.

De sidste interviews er et led i projektet ”30 år uden Sovjetunionen”. En måling fra 2016, 25-året for Sovjetunionens undergang og oprettelsen af SNG, ”Sammenslutningen af Uafhængige Stater”, viste, at 56 pct. af de adspurgte beklager opløsningen af Sovjetunionen, mens 12 pct. støtter imperiets genoprettelse. I årene der fulgte efter steg antallet. I marts 2020 var andelen af dem, der beklager Sovjetunionens undergang vokset helt op til 65 pct., og 28 pct. støtter, at imperiet bliver genoprettet. 58 pct. går ind for at Rusland, at Rusland følger sin egen ”særlige vej” (”osobyi put”).

Det er iflg. valganalytikere især de ældre og de socialt dårligst stillede, der længes efter imperiet, det være sig tsarens eller kommunisternes, også en del unge støtter de gamle imperier, uden selv at have levet i et af dem. At forholde sig ”imperialt” er udtryk for protest mod nutiden. Sagt med andre ord, efter Putins afgang skal vi ikke forvente mere ”bløde” holdninger. Navalny har flere gange sagt, at han ikke vil levere Krim tilbage til Ukraine. Det er den sikre vej til valgnederlag. Rigtig mange russiske vælgere er, ud over at udtrykke sympati for imperiet, rykket til venstre forstået som en stærk modstand mod den fri markedsøkonomi, den ”vilde kapitalisme” og den store sociale ulighed under nedturen i 1990erne, under Boris Jeltsin. De fleste ønsker social sikkerhed, en stærk stat og et mere eller imperialt Rusland. 

Michail Gorbatjovs ”perestrojka” førte iflg. mange blot til en svækkelse af Sovjetunionen/Rusland. Lenin og oktoberrevolutionen til tsardømmets fald og mordet på Nikolaj II. Holdningerne til Stalin er tvetydige, ikke kun fordømmende. Sovjetunionen var trods terror en supermagt, et imperium og sejrede i den ”store fædrelandskrig”. For nylig blev Memorial, den legendariske organisation til minde om Stalin tiden ofre som bekendt lukket. Iflg. Levada havde 70 pct. af russerne ingen kendskab til Memorial. 25 svarede, at de ”havde hørt noget”. Kun 5 vidste, hvad Memorial har stået for. Kort sagt, ”Memorial døde i stilhed”.

På den politiske scene i Rusland i dag findes ikke kræfter af betydning, som forsvarer markedsøkonomi. Kampen står mellem centrum-højre (nationalkonservative) og centrum-venstre (kommunister). Aleksej Navalny anbefalede under sidste valgkamp at stemme på kommunistiske kandidater for på Putin og hans parti Forenet Rusland! Antiindividualisme og kollektivisme har dybe historiske rødder, blev støttet af fx Dostojevskij og Solsjenitsyn.