Rusland og Kina: ”Power of Siberia” gasledningen er åbnet

Åbning af Power of Siberia Foto: Ruslands regering

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: I begyndelsen af december blev ”Power og Siberia”, den mere end 8.000 km. gasledningen mellem Rusland og Kina officielt indviet. Projektet er en del af ”århundredets kontrakt” dollar mellem Rusland og Kina i 2014, for fem et halvt år siden. Sammenlagt har projektet kostet omkring 47 mia. dollar., er det største enkeltprojekt i Gazproms historie.

Det samlede energiprojekt, der rækker ud over gasleverancerne, er beregnet til at koste ikke mindre end 400 mia. dollar. Efter planen skal den netop åbnede gasledning, som løber fra Irkutsk-Bajkal området i Sibirien til Beijing levere 38 mia. m3 russisk gas til Kina om året. Først i 2025 vil ledningen kunne levere gas på fuld kapacitet. Russisk gas skal da efter planen dække omkring de 40 pct. af det samlede kinesiske forbrug af gas.

Fra grænsen til Rusland har Kina gennemført en deregulering, har oprettet to selskaber for handel med gas og derudover får vi en selvstændig operator for så vidt angår transmission (leverancer) af gassen. 

Kinas samlede forbrug af gas vil iflg. en analyse i ”Carnegie Endowment” (5.12.19) vokse markant over de næste årtier. I 2040 vil forbruget måske nå helt op til 695 mia. m3 om året. Kontrakten med Rusland bygger på ”take-or-pay” princippet, dvs. at der skal betales for bestemte mængder uanset det faktiske forbrug.

Der foreligger planer for bygning af en anden ny gasledning, ud over ”Power of Siberia”. Det drejer sig Altai ledningen eller Fjernøsten linjen. Men det projekt er lige nu usikkert, i hvert fald forestår der svære forhandlinger om gasprisen. Kina selv vil udvide produktionen af flydende gas (LNG) i mindre decentrale anlæg. Derudover var egenproduktionen af skifer gas (”shale gas”) i Kina på 10 mia. m3 i 2018 eller noget under det planlagte niveau. De mindre anlæg for LNG skal dække forbruget i mindre befolkede områder.

Flere spørgsmål rejser sig, når det gælder de fremtidige energileverancer fra Rusland til Kina, siges det i analysen fra ”Carnegie Endowment”: Hvor meget vil Kina satse på gassen? Hvor meget kan Kina producere selv? Hvordan ser markedet for LNG ud? Hvor meget vil Kina satse på vedvarende energi? Og hvor hård vil Kina være i spørgsmålet om gaspriserne.

Det tættere samarbejde mellem Kina og Rusland på energiområdet blev en realitet fra maj måned 2014, dvs. lige efter den russiske annektering af Krim og de vestlige økonomiske sanktioner mod Rusland. Kina har ikke anerkendt den russiske annektering af Krim, men afviser at indføre sanktioner mod Rusland.

Rusland ønsker tættest mulige kontakter til også Vietnam og Japan, uanset de to landes strid med Kina om fx grænsedragningen til hav i Det Sydkinesiske Hav. Vi har ikke at gøre med en russisk-kinesisk alliance, snarere et tættere partnerskab. I takt med den forøgede spænding og handelskrigen mellem USA og Kina er samarbejdet blevet yderligere intensiveret, også militært. Kina og Rusland modsætter sig vestlig dominans.

Share This