Rusland og Japan i fortsat dialog

Vladimir Puti og Shinsu Abe Foto: Kremlin

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Japan/Rusland: Japans udenrigsminister Fumio Kirkida har erklæret sig parat til at diskutere fælles økonomiske aktiviteter på de omstridte kuriliske øer. Det skete iflg. ITAT-TASS under det såkaldte ”2+2” møde for nylig mellem Ruslands og Japans udenrigsministre og forsvarsministre.

Spørgsmålet om de kuriliske øers fremtid, et emne der efterhånden er mere end 70 år gammelt, er godt nok ikke blevet løst. Japan har for nylig udtrykt utilfredshed med Ruslands økonomiske og militære planer for øerne, men ingen af parterne er tilsyneladende interesseret i konfrontation.

Ruslands udmeldinger om økonomiske aktiviteter på de omstridte øer blev drøftet på et særskilt møde før mødet mellem udenrigsministrene inden selve ”2+2” mødet. Genoptagelsen af dialogen mellem Rusland og Japan blev besluttet på topmødet mellem Vladimir Putin og Shinzo Abe i december 2016.

Forud for dette møde havde de to ledere mødtes to gange, i Sotji og i Vladivostok. Formålet er, som det siges, at øge den gensidige tillid og løse globale og regionale problemer, ja der tales ligefrem om et muligt ”strategisk partnerskab”. Det forventes, at Shinzo Abe inden længe aflægger besøg i Moskva.

Share This