Rusland og Europarådet: “Pragmatikere” slås med “skeptikere”

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Den 24. juni blev Rusland igen fuldt medlem af Europarådets parlamentariske forsamling (PACE). 118 stemte for og 62 imod, men som beskrevet af Andrej Kotunov i en analyse for Carnegie Endowment skete det efter voldsomme protester fra de ukrainske medlemmer af PACE støttet af parlamentarikere fra især de baltiske lande og England. I den hensigt at blokere den resolution, der gav Rusland stemmeretten tilbage, fremsatte Ukraine ikke mindre end 220 ændringsforslag, der alle blev bragt til afstemning. Men forgæves, som formuleret af Kortunov, pragmatikerne sejrede over kritikerne.

I protest hjemkaldte Ukraine sin ambassadør til “konsultationer”. Det er bestemt ikke første gang, pragmatikerne er i infight med kritikerne (“hardlinerne”), konflikten om Northstream II er et af mange andre eksempler herpå. Europarådet har ikke mange ressourcer og heller ikke ret megen magt, men sagen om Ruslands stemmeret har stor symbolsk betydning.

Rusland fik begrænset sine rettigheder i Europarådet i kølvandet på konflikten i Ukraine i 2014. Skeptikerne (“hardlinerne”) ser afgørelsen som udtryk for eftergivenhed, pragmatikerne betragtes som Putin’s “nyttige idioter” og ser ingen alternativer til sanktioner. Medlemskabet af PACE, siges der, bruges kun til propaganda-formål.

Pragmatikerne, siger Kortunov, ser skeptikerne som “radikale russofober”. De henviser til, at medlemskabet har haft positive effekter også i Rusland, har modereret det russiske retssystem, givet alternativer til militærtjeneste og ydelse af erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. Ruslands fulde medlemskab af Europarådet er et supplement til NATO-Rusland Rådet, og udvidet dialog og forhandlingerne om fred og stabilitet i Ukraine inden for rammerne af Normandiet Formatet og OSCE.