Ad

Rusland gennemfører militærøvelse på grænsen til Afghanistan

Grænseområderne mellem Afghanistan og Tadsjikistan Foto: Ota Tiefenböck

Af Michael Skovgaard

Rusland: En enhed på 1000 mand har sammen med enheder fra Tadsjikistans hær gennemført en øvelse ved grænsen til Afghanistan. Både landtropper og luftstyrker har deltaget i øvelsen.

Grænsen mellem de to lande er 1300 kilometer lang, og Rusland og Tadsjikistan arbejder militært sammen i forbundet CSTO, den kollektive militæralliance mellem Rusland og flere lande i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien.

CTSO‘s generalsekretær Stanislav Zass understregede, at man overvåger situationen i Afghanistan nøje, og at man er rede til at gribe ind, hvis udviklingen i Afghanistan får indflydelse på Tadsjikistans sikkerhed.

I den seneste tid har mange afghanere søgt tilflugt i nabolandet Tadsjikistan, hvor 98 procent af befolkningen er sunni-muslimer.