Rusland er på vej ind i atletikvarmen igen

Illustrationsfoto: Antonio Olmedo

Illustrationsfoto: Antonio Olmedo

Rusland har været udelukket fra IAAF, det internationale atletikforbund, siden 2015, men nu er der lys for enden af tunnelen for de russiske atleter.

Af Toke Theilade

Rusland blev i 2015 smidt ud af IAAF som følge af den omfattende dopingskandale, men nu er der igen håb for landets atleter, der har været udelukket fra at deltage i internationale konkurrencer.

I et interview med BBC udtaler præsidenten for IAAF Sebastian Cole, at Rusland måske kan blive medlem igen i november i år.

”Den svære beslutning vi tog, er begyndt at bære frugt,” fortæller Coe.

Siden ekskluderingen har Rusland taget flere skridt imod en renere sport, hvilket Coe og IAAF har lagt mærke til.

”Det nye forbund er fyldt med folk, som jeg oprigtig tror forstår størrelsen af udfordringen. Vi bør anerkende de fremskridt, der er sket,” siger præsidenten.

Tidligere på måneden annoncerede Ruslands præsident Vladimir Putin oprettelsen af et nyt anti-doping system, hvor det ikke længere ville være det statslige sportsministerie, der står for at teste atleterne, men i stedet en uafhængig organisation fra Moskvas statsuniversitet.

 

Share This