Rusland besvarer amerikanernes sanktioner, 755 amerikanske diplomater skal forlade landet

Kreml Foto: Pavel Kazachkov

Rusland: USA skal inden 1. september reducere antallet af amerikanske diplomater og teknisk personale i landet til 455 personer. Det samme antal som Rusland har i USA. Det meddelte Ruslands præsident Vladimir Putin søndag i et interview i russisk tv.

Det russiske udenrigsministerium meddelte sanktionerne mod USA allerede fredag, men det er først nu, at det bliver meddelt, hvor mange personer bliver berørt af sanktionerne. Ruslands sanktioner er en reaktion på de seneste amerikanske sanktioner vedtaget i USA i denne uge, som kun mangler Donald Trumps underskrift til at træde i kraft. Det Hvide Hus har dog meddelt, at Donald Trump vil underskrive sanktionerne.

Vladimir Putin sagde søndag, at Rusland sagtens vil kunne iværksætte flere sanktioner, men ønsker ikke at gøre det for ikke at ødelægge forholdet mellem USA og Rusland.

“Hvad angår andre foranstaltninger, og hvorvidt det er meget eller lidt, så af hensyn til diplomatisk arbejde, vil det sikkert kunne mærkes. I Rusland arbejdede og fortsat arbejder mere end et tusind af personer – diplomater og teknisk personale, og 755 af dem vil blive nødt til at forlade sit arbejde i Rusland, sagde Putin. ota

Share This