Rusland anerkender valget i Østukraine

Et valgsted i Donetsk  Foto: Donetsk R

Et valgsted i Donetsk Foto: Donetsk R

Ukraine/Rusland: ”Valget i Donetsk og Luhansk regionerne var velorganiseret og med en høj valgdeltagelse. De valgte repræsentanter har fået mandat til at løse de politiske opgaver, som skal genoprette et normalt liv i regionerne,” skriver Det Russiske Udenrigsministerium ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.

“Moskva er sammen internationale partnere at skabe en konstruktiv vej til at løse den ukrainske krise,” står der endvidere i meddelelsen udsendt af ministeriet.

Valgets vinder i Donetsk er ifølge ITAR-TASS er blevet Alexander Zakhartjenko, som foreløbigt har fået mere end 70 procent af stemmerne og skal formentlig fortsætte på posten som Donetsks premierminister. Ifølge ITAR-TASS har mere end en million mennesker deltaget i valget.

I Luhansk området er valgets vinder blevet Igor Plotnitsky, som foreløbigt har fået 63,17 procent af stemmerne, samt partiet Fred til Luhansk Republik, som ønsker, at Luhansk bliver et selvstandigt land med stærk tilknytning til Rusland.

EU anerkender ikke resultatet af valget, som betegnes for ilegitimt, mens den ukrainske præsident, Petro Porosjenko mener, at valget er en krænkelse af den aftale, der blev indgået i Minsk i september. ota

Share This