Rusland anerkender ukrainsk valg

Et valgsted i Kharkiv ved det seneste præsidentvalg  Foto: Ota Tiefenböck

Et valgsted i Kharkiv ved det seneste præsidentvalg Foto: Ota Tiefenböck

Rusland/Ukraine: Rusland vil anerkende resultatet af det kommende parlamentsvalg i Ukraine. Det siger chefen for den russiske præsidentadministration Sergej Ivanov ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.

Han regner med, at når også udbrydderrepublikkerne i Donetsk og Luhansk har afholdt deres valg i november, at situationen i Ukraine ”vil vende tilbage til en fredelig udvikling”.

Ivanov udtaler ligeledes, at Rusland vil levere den gas, som Ukraine har brug for, og at landet ikke interesserer sig for, hvem der betaler for gassen. Det er dog sikkert, ifølge Ivanov, at det ikke bliver Rusland. ota

Share This