Rumæniens Europa-minister trækker sig

Victor Negrescu Foto: Euranet plus

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rumænien: Om mindre end to måneder overtager Rumænien EU-formandskabet efter Østrig. I EU-kredse ses frem til dette med en del bekymring. Regeringen i Bucharest har haft halvandet år til ar forberede sig, men endnu er der ikke blevet udarbejdet en strategi for de 6 måneder, formandskabet varer.

Der er ellers nok at af emner at tage fat på, budgettet for 2021-27, valget af ny kommissionsformand efter Juncker, valget af en ny Kommission og, ikke at forglemme, Brexit. I tilknytning til formandskabet skal der afholdes omkring 1600 events, også det kræver planlægning.

Bedre bliver det bestemt ikke af, at den rumænske minister for EU spørgsmål, den 33-rige Victor Negrescu netop har trukket sig fra posten. Det skete på et lukket og efter sigende yderst dramatisk regeringsmøde i fredags. Ikke meget er sivet ud fra mødet, men finansminister Eugen Teodorovici har været ude at sige, at han “ikke forstår” Negrescus beslutning”, så den kommer tydeligt regeringen på tværs, for at sige det mildt.

Men beslutningen skyldes uden tvivl netop de manglende forberedelser til formandskabet, det vil Negrescu øjensynligt ikke tage på sin kappe. Victor Negrescu blev valgt som minister i juni 2017, han var i årene 2014-17 medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet.

Share This