Ad

Rumænien, udfordringer i det kommende år

Den rumænske by Sighisoara Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU-formandskabet, EU-topmødet i Sibiu og præsidentvalget og den politiske ustabilitet er i fokus i de politiske analyser i Rumænien her omkring årsskiftet. Præsidentvalget afholdes sidst på året, i november eller december. Det bliver afholdt hvert 5. år.

Præsidenten har visse ikke uvæsentlige beføjelser, fx skal han godkende ministerpræsidenter og ministre, og den ret har den siddende præsident Klaus Johannis flittigt benyttet sig af, da forholdet mellem præsidenten og regeringen, ledet af det socialdemokratiske parti PSD, har været og givetvis fortsat vil være yderst spændt.

Protestdemonstrationer er nærmest hverdagskost. Præsidenten har også ret til at udpege og afskedige personer på vigtige poster og kan et vist stykke bestemme landets udenrigspolitik. Så alt i alt har Rumænien nærmest et semi-præsidentielt system.

Klaus Iohannis agter at genopstille ved valget. Han støttes her af det Nationalliberale Parti. Men hvem der vil udfordre ham, er lige nu usikkert. Det kan fx blive den tidligere ministerpræsident Dacian Ciolos. Han oprettede i december et nyt politisk parti, kaldt Frihed, Enhed og Solidaritet.

Viktor Ponta, der tabte præsidentvalget i 2014, stiller næppe op denne gang, men hans parti, ”Pro Rumania” gør det givetvis. Det gælder formentlig også partiet ”frels Rumænien Unionen” (USR). Det regerende Socialdemokratiet (PSD) har endnu ikke fundet frem til en kandidat, heller ikke regeringspartneren ALDE. ALDEs kandidat, Calin Popescu, kom ved præsidentvalget i 2014 ind på en 3. plads i første valgrunde. Måske vil PSD støtte ham, hvis han genopstiller.

I 2019 skal også rumænerne til Europaparlamentsvalg. Rumænien har 33 pladser i Europaparlamentet, én ekstra i forhold til sidste gang. I dag har Socialdemokratiet (PSD) de 16 pladser, 8 er uafhængige. Det ungarske mindretalsparti har 2 pladser. Europaparlamentsvalget er en form for prøvevalg, men valgdeltagelsen bliver formentlig også denne gang meget lav.

Rumænien har i 2018 haft flere kontroverser med EU og med Europarådet om de nye retsreformer. Der har i EU også været en del bekymringer om, hvordan den rumænske regering vil håndtere EU-formandskabet. Den ustabile politiske situation har bidraget hertil.

I november trådte den unge Europaminister Victor Negrescu tilbage, men regeringschefen Viorica Dancila mener, der er godt styr på tingene. Karl Johannis tvivler, men det er afgjort også et led i den løbende magtkamp mellem præsident og regering. ”Kohæsion”, sammenhold er lanceret som et centralt tema, med den bagtanke at modvirke endnu mere opsplitning i EU.

Under EU-formandskabet skal der afholdes topmøde i Sibiu, hvor Klaus Iohannis var borgmester frem til 2014, hvor han blev valgt til præsident.  Andre mere indenrigspolitiske emner er også på dagsordenen i året 2019. Pave Frans aflægger formentlig besøg i Rumænien, kirkepolitik er også i Rumænien et ømtåleligt politisk emne. Dertil kommer spørgsmålet om IT (tildeling af 5G licenser), også et ”hot” emne.