Rumænien forbereder overgang til euro

Den rumænske hovedstad Bukarest Foto: Ota Tiefenböck

Rumænien: Rumænien regner med at blive en del af eurozonen i 2022. Det siger Rumæniens udenrigsminister Teodor Melescanu i et interview i det polske dagblad Rzeczpospolita.

Rumænien opfylder ifølge ministeren alle betingelser til at blive medlem af eurozonen allerede nu, men vil gerne forberede sig bedre, inden landet bliver medlem.

“Vi kunne blive medlem af valutaunionen allerede i morgen, men vi frygter, at det ville få en negativ indflydelse på de svagestes indkomster, især pensionisternes, siger Teodor Melescanu, som er overbevist om, at landet vil gå over til euro i 2022. ota

Share This