Ad

Romancen med Trump er slut, hvordan bliver forholdet mellem Polen og USA under Biden?

Illustrationsfoto: Elevatorrailfan

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/USA: Da Trump blev valgt som præsident i 2016, kom lykønskningen fra Warszawa straks. Det skete ikke, da Joe Biden vandt i 2020. I de fire år under Trump fik Polen opbygget det, regeringen i Warszawa  betegner som ”særlige relationer”, et tæt partnerskab mellem USA og Polen. Men, som sagt af Cesary Michalski i en analyse i det polske ”Newseek” (47.2020) har forholdet mellem Washington og Warszawa i de fire år under Trump udgjort en ”ulykkelig romance”, ikke en alliance. Jaroslaw Kaczynski logik i forholdet til USA har ganske som i tilfældet med forholdet til EU, primært været bestemt ud fra ønsket om at vinde opbakning i Polen selv. Kort sagt opnå en propagandagevinst. Trump selv har ikke vægtet forholdet til Polen særlig højt. Vigtigst for ham har været forholdet til ærkefjenden Kina og Rusland, som Trump modsat Demokraterne i USA ikke så som fjende. 

De ”særlige relationer” udmøntede sig ikke i ret mange besøg på topplan. Præsident Andrzej Duda’s første besøg i Washington fandt først sted i efteråret 2018. Det skulle være afholdt tidligere, i maj måned, men måtte udsættes på grund af den polske parlaments vedtagelse af ”Holocaust-loven” (IPN-loven), der skabte en alvorlig konflikt mellem Polen og Israel. Her tog Trump klart Israels parti, og regeringen måtte trække lovforslaget tilbage.

Også i striden om tilbagegivelse af ejendom til jøder, der havde fået konfiskeret polsk ejendom under 2. verdenskrig, tog Trump Israels side. Polen afholdt efter amerikansk pres en Mellemøsten konference i Warszawa, der bakkede om Trumps og Netanjahu’s linje.

Senere fik vi så aftalerne om udstationering af amerikanske soldater og etablering af amerikanske baser på polsk jord, kaldt ”Fort Trump”. Trump selv lagde ikke særlig stor vægt på aftalen, siger Michalski i analysen, men ville polakkerne betale prisen, to mia. dollar og 500 mio. dollar for militær infrastruktur hvert år, kunne han godt gå med på idéen. Hertil kom store polske våbenindkøb i USA samt en aftale om samarbejde med Westinghouse om etablering af atomkraftværker i Polen. Denne aftale blev forhandlet på plads uden forud at have været i licitation. Pris: 18 mia. dollar.

De militære aftaler, som Tusk og Sikorski forhandlede på plads med USA i 2009 kostede slet ikke Polen de samme beløb. Faktisk mindede de polsk-amerikanske militære aftaler under Trump om dem, der blev indgået med Japan efter 2. verdenskrig. Amerikanske ambassadører har ivrigt ført lobbyvirksomhed og fodret den polske regering med formaninger og kritik, fx i spørgsmål med relation til Northstream II gasprojektet, antisemitisme, LBGT rettigheder og kvindernes retsstilling. Mange i Polen betragter ligefrem Polen-USA forholdet som ”kolonialt”.

Reelt har Trump sat forholdet til Rusland over forholdet til Polen. I 2019 sendte han afbud til højtideligholdelsen af 90-året for 2. verdenskrigs udbrud, formelt pga. orkaner i USA, men reelt fordi han ikke fik mulighed for at mødes og føre samtaler med Putin ved den lejlighed. Putin var slet ikke blevet inviteret stik modsat 10 år før, i 2019, i forbindelse med højtideligholdelsen af 80-årsdagen for selvsamme begivenhed, 2. verdenskrigs udbrud. Donald Trump blev i øvrigt set spille golf på det tidspunkt på selve tidspunktet for mindehøjtideligheden i Polen.

Det store spørgsmål er, hvor meget der vil blive ændret i Polen-USA forholdet med Joe Biden i Det Hvide Hus. Biden vil ikke støtte Polen i striden med EU om retsprincipper. Til gengæld vil NATO blive opprioriteret. Trumps flirt med Putin vil holde op. Begge dele passer polakkerne godt, uanset partifarve. Biden har til gengæld lovet at kæmpe for det liberale demokrati og lade afholde et topmøde, hvor forsvaret for demokratiske institutioner og bekæmpelse af ”democratic backsliding” står øverst på dagsordenen.

Det initiativ hilser Lov og Retfærdighedspartiet ikke velkomment. Biden var ikke begejstret for Fort Trump, men kan næppe røre aftalen. Det vil et flertal Senatet modsætte sig, siger Piotr Buras til tænketanken BIRN (16.11.20). Det samme gælder Northstream II gasprojektet. Her tæller de økonomiske interesser mest. Standses projektet vil USA kunne sælge mere overskydende naturgas (LGT) til Europa. Northstream II er imidlertid meget tæt på færdiggørelsen.