Røde underbukser nu et symbol for protest mod Tjekkiets præsident
Tjekkiet: En stor del af den tjekkiske offentlighed er blevet vrede over, at landets præsident Milos Zeman afviste at holde tale ved 50-års dagen for Warszwapagtens invasion af Tjekkoslovakiet, og deres vrede har nu pustet et nyt liv i de røde underbukser en kunstnergruppe i 2015 har hejst over præsidentens domicil på slottet i Prag.
Facebook gruppe “Rude trenyrky do oken” (røde underbukser i vinduerne) opfordrede borgerne inden tirsdagens mindekoncert på Vencelspladsen i Prag til at flage med røde underbukser. En opfordring som er blevet fulgt af en del af de deltagende borgere. “Lad os tale i stedet for præsidenten som kommenterer alt muligt, men ikke føler det nødvendigt at tale til 50-års dagen for okkupationen af den tjekkiske og slovakiske nation af fremmede armeer.”
Flere af deltagere var således ved tirsdagens mindehøjtidelighed udstyret med røde underbukser, som et udtryk for deres foragt for Milos Zeman.
Og som om det ikke var nok smælder røde underbukser nu også i Himalaya på toppen af Stok Kangri i 6.153 meters højde bragt dertil af en gruppe tjekkiske bjergbestigere.
”Vores bjerbestiger-aktiviteter har aldrig en politisk kontekst. Her var det første gang hele vores 12-personers gruppe er blevet enig om, at det var på sin plads, siger en af deltagerne til Forum24. ota
https://youtu.be/gdzsAxshrN4