Robert Fico og Smer-SD, et socialdemokratisk ”lys i mørket”

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet: Socialdemokratierne har det rigtig skidt i Visegrad-landene, og der er ikke meget lys forude. Tilbage i 1990erne var de socialdemokratiske partier regeringsbærende, men den æra blev brat afsluttet for godt 10 år siden. Der er dog en et enkelt lyspunkt, Robert Ficos parti Smer-SD. Ganske vist gik partiet tilbage ved valget i marts 2016, fra 42 pct. af stemmerne til 28 pct. I årene forud, fra 2012 til 2016, havde Smer-SD haft absolut flertal og kunne regere alene.

Tilbagegangen skyldtes iflg. slovakisk politolog Darina Malova, at partiet i valgkampen forud for ensidigt havde satset på modstanden mod flygtninge, at partiet var blevet ramt af flere skandaler, og at langt fra alle sociale løfter var blevet indfriet.

Men selv 28 pct. er højt, i hvert fald sammenlignet med situationen for de socialdemokratiske partier i Tjekkiet, Polen og Ungarn. Efter valget i 2016 lykkedes det Robert Fico at få stablet en bredt sammensat flertalsregering på benene, sammen med Smer-SD partiet Siet (”Netværk”), det ungarske samt Slovakiets Nationale Parti (SNS), en umage koalition, der kun har overlevet grundet en fælles frygt for nyvalg. I Tjekkiet fik CSSD et katastrofevalg for få måneder siden, 7.8 pct. eller mere end halvering, og i Polen er erklærede venstrefløjspartier slet ikke repræsenteret i parlamentet.

Darina Malova, mener at årsagerne til Smer-SDs relativt stærke position skal findes i partiets organisation og i høj grad partilederen selv. Organisationen er centralistisk hierarkisk opbygget med stor magt til parti- lederen (Fico). Partiet har få medlemmer, 13.000, hvilket dog er højere end i andre partier. Der er tre typer af medlemskab, ”founding members”, de der i sin tid havde oprettet partiet, har en særlig stærk position.

Ad den vej har Smer-SD over alle årene, trods op – og nedture undgået fraktionsdannelser og udmeldelser fra partiet. Med tiden blev programfladen mere klassisk socialdemokratisk med vægt på sociale emner samtidig med appeller til gamle udbredte klassiske konservative holdninger i Slovakiet gående på nationen, familien og religion (katolicismen). Smer-SD har holdt fast i samarbejdet med fagbevægelsen via trepartsforhandlingerne.

Smer-SD har stræbt efter at blive et ”catch-all” parti, at spænde bredt vælgermæssigt. EU politikken har skiftet, med kraftig modstand mod tvungne EU-kvoter for flygtninge, modstand mod støtte til det gældsramte Grækenland, medlemskabet af euroen tilbage i 2009 og i dag en ret EU-positiv linje.

Politikken over for Rusland har varieret, men har gennemgående været ret pragmatisk. Fico har på intet tidspunkt, selv ikke da partiet havde absolut flertal i parlamentet, slået ind på den illiberale og euroskeptiske politik, som vi har kendt i Polen under Kaczynski og i Ungarn under Orbán.

Malova mener ikke, at Smer-SD vil kunne vende tilbage til fordums styrke. Spillerummet i den økonomiske politik er i dag snævert, de sociale løfter kan ikke opfyldes særlig langt. Slovakiet har en meget åben og sårbar økonomi, er stærkt afhængig af udenlandske investeringer, har høj regional ulighed, store problemer med at integrere det store roma-mindretal og dertil, trods økonomisk vækst, mange langtidsarbejdsløse og mange på usikre overenskomstforhold.

Dertil kommer, at Smer-SD er stærkt afhængig af Robert Fico på lederposten. Robert Fico har lang politisk karriere bag sig, gående tilbage til slutningen af 1980erne. Smer blev oprettet i 1999, og fik ved valget året efter ca. 13 pct. af stemmerne. Fico har stadig høj karisma og er en særdeles dygtig forhandler; ingen andre i partiet har de evner i samme grad. Appellerne til traditionelle paternalistiske konservative nationale værdier og frygt for indvandring vil dog næppe i fremtiden kunne skaffe partiet så mange vælgere som hidtil, i hvert fald ikke nok til at opnå absolut flertal i parlamentet.