Rekord i Polen: Kilometertæller spolet en million kilometer

Illustrationsfoto: Tage Olsin

Polen: Polske politimænd brugte ordet “rekord” da de ved en rutinemæssig kontrol stoppede en varebil og blandt andet undersøgte bilens kilometertæller. Denne udviste mere end en million kilometer mindre end bilen havde ved det seneste syn i december, skriver TVN24.

“Under teknisk kontrol i december sidste år stod der 2.008.533 på kilometertælleren, nu viste kilometertælleren blot 993.892, siger politiets talsmand Sebastian Glen til TVN24.

Spoling af kilometertæller er siden maj 2019 en kriminal handling i Polen, og snyd med kilometertæller kan give mellem tre måneder og fem år bag tremmer.

Det polske politi har siden januar i år fået pligt til at tjekke en stoppet bils kilometertæller og sammenligne resultatet med tallet fra bilens seneste syn. Det skønnes, at op imod 80 procent af brugte biler, importeret til Polen bliver solgt med et manipuleret antal kørte kilometer. ota

Share This