Ad

Regeringskrise i Slovakiet kan ende med nyvalg

Borgen i den slovakiske hovedstad Bratislava Foto: Ota Tiefenböck

Slovakiet: Formand for partiet SaS, Richard Sulik, har forlangt Igor Matovic’ afgang som ministerpræsident allerede i denne uge. SaS er et af partierne i den regerende koalition. Den politiske situation i Slovakiet er mildt sagt ustabil og kan i værste fald ende med et nyvalg.

En væsentlig årsag hertil er COVID-19 pandemien og de katastrofalt høje smittetal, som uundgåeligt bringer den slovakiske regeringen problemer, også internt.

At dømme efter en frisk meningsmåling fra instituttet AKO vil hverken Kotleba’s ekstreme højreparti Vort Slovakiet eller det liberale regeringsparti For Folket komme i parlamentet, hvis der var parlamentsvalg i Slovakiet dag. Største parti er den tidligere ministerpræsident Peter Pellegrinis socialdemokratiske parti Hlas-SD, der står til omkring 25 pct. Pellegrini brød for et par år siden med Fico’s Smer-SD, der står til 9 pct. Ministerpræsident Igor Matovic’ parti OLaNO må i meningsmålingen nøjes med 13.1 pct.  Richard Sulik’s liberale parti SaS får 14.3 pct. Også partierne Sme-Rodina og Progressivt Slovakiet klarer spærregrænsen på 5 pct. søren.riishøj