Ratko Mladic kræves løsladt på grund af demens
Bosnien-Herzegovina: General i den bosnisk-serbiske hær Ratko Mladic, dømt af Domstolen for Det Tidligere Jugoslavien til livstid, kræves løsladt af hans forsvar. Ratko Mladic lider angiveligt af demens og kræves løsladt af humanitære årsager, skriver Balkan Insight.
Ratko Mladic blev sidste år fundet skyldig i 10 ud af 11 anklagepunkter mod ham, heriblandt folkedrab i Srebrenica, ordre til snigskytter i Sarajevo, etnisk udrensning samt brugen af menneskeskjolde mod NATO`s bombninger. Hans forsvar forsøgte allerede sidste år at få Mladic løsladt, så han kunne få behandling i udlandet, men det blev afvist af domstolen, selvom Serbiens regering stillede en garanti for Mladic. ota