Putins lange farvel: Hvad sker der, når Putin går af?

 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Alle venter, at Vladimir Putin stiller op og bliver genvalgt som præsident i 2018. Men allerede nu spekuleres der i, hvad der sker, når han er væk. Med andre ord, hvad sker der efter 2024, efter hans sidste periode som præsident?

Oktoberrevolutionen for 100 år siden er også derfor pludselig blevet nærværende. Skal vi opleve noget lignende i 2024 som i 1917? Som skrevet i ”the Economist” (3.11.17), jo længere Putin forbliver ved magten, desto større er risikoen for, at Rusland vil opleve kaos, svaghed og konflikter, når han forsvinder. Selv en af hans tilhængere, den nationalistiske ideolog Alexander Dugin, ser frem til ”time of troubles”. Putin arbejder i nutiden, siger han, men har ikke en nøgle til fremtiden.

Emnet behandles også af Brian Whitmore i en artikel for ”Radio Free Europe, Radio Liberty” (1.11.17). Problemet er, siger han, at Ruslands skæbne siden Putins come-back i 2012 i stigende grad afhænger af én mand (Putin selv). Rusland identificeres slet og ret med personen Vladimir Putin. Det har vi ikke i samme grad set i Rusland siden Josef Stalin styrede. Putin er blevet det 21.århundres nye czar.

At Putin trækker sig fra præsidentposten i 2024 er, som sagt af Vladislav Inizdemtsev fra det Moskva-baserede Center for Post-Industrielle Studier, måske ikke ensbetydende med, at Putin forsvinder fra politik. Det så vi jo så tydeligt, da Putin i 2008 trak sig som præsident for derefter at styre landet fra ministerpræsidentposten. Inizdemtsev mener, at Rusland før 2024 måske får en forfatningsændring, der vil gøre Ruslands parlamentarisk og ikke som i dag præsidentielt, hvilket vil åbne op for, at Putin kan styre Rusland på livstid.

Måske, mener ”Russky Monitor”, vil der før 2024 blive oprettet et nyt russisk Statsråd i stil med det kinesiske, hvor den udøvende magt bliver koncentreret og med Putin som chef. En anden eller tredje mulighed er, at Putin vælger Jeltsins fremgangsmåde, da han i sin tid selv kom til magten, dvs. han udpeger sin egen efterfølger. Det er sket i andre autoritært styrede lande, eksempelvis i Adserbajdan.

Arvefølgespørgsmålet er og har altid været altid kompliceret i centraliserede personaliserede autoritære lande. Det var det også kompliceret og gik undertiden blodigt for sig i Sovjettiden, fx i 1920erne og i årene efter Stalins død. Faren for kaos og borgerkrig skal bestemt ikke overses. Det er også tilfældet i dag i andre autoritært styrede lande i SNG, eksempelvis Hviderusland (hvem skal efterfølge Lukasjenko) og Kazachstan (hvem skal efterfølge Nazarbajev).