Putins forslag om FN styrker i Østukraine modtaget positivt i Tyskland

De prorussiske separatister i Østukraine Foto: Donetsk

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine/Rusland: Tysklands kansler Angela Merkel hilser onsdagens udmelding fra Putin om, at Rusland er villig til at udstationere let bevæbnede FN styrker i det østlige Ukraine velkomment. Den tyske udenrigsminister, socialdemokraten Sigmar Gabriel er ligeledes positiv og hilser Putins udspil velkommen.

En væsentlig opgave for en mulig kommende FN-styrke vil være at sikre våbenhvilens overholdelse og bringe Minsk II aftalen på skinner. Den ukrainske regering, siges det fra Kiev, vil “arbejde videre med forslaget”, og præsident Porosjenko vil omtale det i sin tale under FNs generalforsamling.

Spørgsmålet er, om Kiev vil acceptere FN-tropper langs  med selve frontlinjen i øst. Argumentationen lyder på, at FN-kontrol her vil understøtte separatisterne kontrol med Donbas. Putins udspil vil gøre det sværere for Washington at sende tunge våben til Ukraine, sådan som nogle ønsker. USA har ikke lod og del i Minsk II aftalen. ota

Share This