Putins fjerde periode, hvad skal vi forvente?

Rusland præsident Vladimir Putin Foto: Kremlin

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Den høje opbakning til Putin og den høje valgdeltagelse ved præsidentvalget i Rusland var uventet, men heller ikke troværdig. Det konkluderer Andrej Kolesnikov i en analyse for Carnegie Endowment.

Da Dmitrij Medvedev i 2008 vandt præsidentvalget, var der en udbredt tro på forandringer, det er ikke forventningen, når det gælder de næste 6 år. Putin fik ved valget et mandat, ikke for forandringer og modernisering, snarere status quo. Systemets grundlæggende egenskaber bliver næppe ændret mærkbart.

Opbakningen, siger Kolesnikov, var ikke et udtryk for aktiv folkelig opbakning, snarere for ligegyldighed og frygt for alternativerne. Navalnys protestbevægelse arbejdede aktivt for valgboykot, men det er svært at vurdere virkningen. Vigtigt er, at kommunisternes kandidat Pavel Grudinin fik mange stemmer og kom ind på 2. pladsen. Ksenia Sobtjak og Grigory Javlinskij, de to liberale kandidater fik ikke mange stemmer, selv ikke i de store byer.

Den liberale-demokratiske opposition fremstod splittet og delt og vil ikke være en større trussel mod Putin i de næste år. Splittelsen i den liberale lejr gav sig helt åbent udslag i de alvorlige modsætninger og hårde gensidige angreb Sobtjak og Navalnyj imellem. Men hvad skal vi forvente i de kommende år?

Kolesnikov mener, at Medvedjev vil beholde ministerpræsidentposten. Hans svaghed er faktisk hans styrke. Der er ingen grund for Putin til at ofre ham lige nu. Han mener også, at det er alt for tidligt at sige, hvem der vil efterfølge Putin. Det er jo tid nok til at få bragt den sag på plads.

Putin satser givetvis på den model, der i sin tid bragte ham selv til magten. Putin blev valgt for at garantere Jeltsin og kredsen omkring ham sikkerhed mod retsforfølgelse. Og Putin overholdt det løfte. Så Putin behøver i 2024 ”en ny Putin”, en loyal efterfølger. Lykkes det ikke, vil Putin formodentlig blive ”sin egen efterfølger”, måske være den uformelle leder. Søgningen efter en egnet efterfølger vil efter Kolesnikovs mening for alvor blive sat i gang efter parlamentsvalget i 2021.