Putin: Vi har vaccinen mod Covid-19
Rusland: Ruslands sundhedsministerium har godkendt verdens første vaccine mod Covid-19, meddelte tirsdag Ruslands præsident Vladimir Putin, ifølge russiske medier.
Ifølge Putin har en af hans døtre allerede afprøvet vaccinen. Vaccinen er udviklet af et team under ledelse af Nikolaj Gamalejev og har fået navnet Sputnik V. Ifølge Putin vil Rusland indlede vaccinering hurtigst muligt og vil i første omgang være rettet mod sundhedsarbejdere, som kommer i kontakt med smittede personer. Efterfølgende, fra 1.1.21 vil vaccinen komme i offentlig benyttelse.
Flere førende biokemikere udtrykker bekymring over vaccinens frigivelse, da vaccinen ikke har været i gennem en omfattende tredje testfase, som skal afsløre mulige bivirkninger.
Organisationen Roszdravnadzor som fører tilsyn med lægemidler i Rusland har meddelt, at vaccinen har været i gennem kliniske tests i juni og juli, at vaccinen er baseret på “en kendt platform, som danner grundlag for andre vacciner”. Vaccinen vil angiveligt sikre immunitet imod Covid-19 i to år. ota