Putin: Rusland vil besvare NATO`s missilskjold

Vladimir Putin Foto: Kremlin

Vladimir Putin Foto: Kremlin

Rusland: Rusland er nødt til at besvare den amerikanske anti-missil skjold i Rumænien og Polen. Det sagde den russiske præsident Vladimir Putin under besøg i Grækenland, skriver internationale medier.

Ifølge Vladimir Putin er Rusland nødt til at vedtage foranstaltninger som sikrer Ruslands sikkerhed og som betyder, at både Rumænien og Polen vil blive i centrum for russernes interesse. Han understreger, at det ikke er Rusland, der har taget det første skridt, men at russerne blot reagerer på amerikanernes aktiviteter.

Vladimir Putin har ikke uddybet, hvad den russiske reaktion bliver.

Den russiske præsident mødes i Grækenland med den græske premierminister Alexis Tsipras og den græske præsident Prokopis Pavlopulos. Putin og de græske politikere skal blandt andet diskutere samarbejde mellem Rusland og Grækenland i diverse energiprojekter samt russernes interesse for at investere i græsk infrastruktur, herunder de græske jernbaner. Der skal ifølge planerne underskrives flere bilaterale afteler. ota

Share This