Putin roser det jødiske samfund

Rusland præsident Vladimir Putin Foto: Kremlin

Rusland/Israel: I fredags lykønskede præsident Vladimir Putin det jødiske samfund i Rusland i forbindelse med helligdagen Rosh Hashanah, som iflg. den jødiske kalender markerer årets begyndelse. Det skriver ITAR-TASS.

Putin roste i den forbindelse de jødiske organisationer i Rusland for at opretholde og understøtte den interetniske dialog i Rusland. De jødiske organisationer i Rusland, fortsatte han, udviser stor respekt for værdifulde åndelige og historiske værdier og for den kulturelle arv, deltager aktivt i det russiske civilsamfund, udfører velgørenhed og påvirker ungdommen i positiv retning.

Rosh Hashanah er en af de vigtige jødiske helligdage. Iflg. jødedommen skabte Gud verden og det første menneske, Adam, i samme måned. De positive udmeldinger fra Putin over for det jødiske samfund er ikke noget nyt fænomen.

De jødiske organisationer udgør ikke, set fra Kreml, en intern trussel. Forholdet til Israel og Netanjahu har, om ikke været hjerteligt, så i hvert fald ganske godt og i høj grad ”forretningsbaseret”. Netanjahu og Putin har iver de sidste år holdt flere møder sammen, hvor ikke mindst spørgsmålet om Syrien og Iran har været på dagsordenen.

Målet har også været at undgå uønskede konfrontationer mellem russisk og israelsk militær i Syrien. Israels forhold til Polen og Ukraine har som Ruslands været meget anspændt, ikke mindst på grund af de to landes håndtering af spørgsmålet om overgrebene og pogromerne mod jøder under og efter 2. verdenskrig. søren.riishøj

Share This