Putin og Porosjenko mødes i Minsk

 

A. Merkel, V. Putin og P. Porosjenko ved 70-årsdagen for D-dag i Normandiet Foto: Kremlin

A. Merkel, V. Putin og P. Porosjenko ved 70-årsdagen for D-dag i Normandiet Foto: Kremlin

Rusland/Ukraine/Hviderusland: Den russiske præsident Vladimir Putin skal den 26. august mødes med sin modpart, den ukrainske præsident Petro Porosjenko i Minsk. Det skriver den russiske avis Kommersant, som henviser til egne anonyme kilder tæt på Kreml. Hverken Kreml eller Kiev har bekræftet mødet. Ifølge avisen vil mødet mellem Putin og Porosjenko ske under et topmøde for den russiske Toldunion. Ved mødet vil ligeledes deltage den hviderussiske præsident, Alexander Lukasjenko, og den kazakhiske præsident Nursultan Nazarbajev.

Mødet sker ifølge Kommersant på foranledning af Alexander Lukasjenko. Kommersants kilder advarer dog imod at forvente et gennembrud i den ukrainske krise. Det er anden gang Putin og Porosjenko vil møde hinanden, første gang var under 70 års dagen for de alieredes invasion i Normandiet under Anden Verdenskrig. ota

Share This