Putin inviterer Trump til Moskva

Putin og Trump i Helsinki Foto: Kremlin

Rusland/USA: Ruslands præsident Vladimir Putin har inviteret USA´s præsident Donald Trump til at besøge Rusland. Et eventuelt møde i Rusland er dog af Putin betinget af ”de rette omstændigheder”, skriver russiske medier.

Putin siger derudover, at han også er parat til at tage til Washington, men at det er vigtigt, at de rette forhold er til stede.

”Jeg mener, at han er et erfarent menneske, businessmand med mange erfaringer, som forstår at hvis man gerne vil indgå et samarbejde, er man nødt til at respektere en nuværende eller potentiel partner, ellers bliver det ikke til noget, siger Putin ifølge RIA Novosti.

Ifølge Putin er det nødvendigt at Rusland og USA skal tale sammen om globale konflikter og om Iran.

Donald Trump inviterede i sidste uge Putin til Washington. Tidligere i denne uge blev invitationen dog trukket tilbage og udskudt til næste år. ota

Share This