Putin: Hej Mustafa

Hvorfor vil Putins administration arrangere en samtale mellem Mustafa Jemilev og Putin? Hvad er de ude efter? Hvorfor, når de ved, at han ikke er en person, de kan forhandle med på hverken Krims eller Ukraines vegne?

Af Alexander Podrabinek, menneskerretighedsforkæmper, Rusland

”Hej Mustafa” Sådan begyndte Ruslands præsident, Vladimir Putin sin samtale med krimtatarernes leder, Mustafa Jemilev. Han var høflig og politisk korrekt, og hele samtalen varede en halvtime.

Efter revolutionens sejr i Ukraine, undgår Kreml stædigt enhver kontakt med de ukrainske politikere. Efter begyndelsen af den russiske intevervention, begyndte Moskva også at ignorere alle ukrainske forslag til samtaler eller forhandlingsmøder. Ja, og hvad skal da også snakke om, når russiske panserede køretøjer boltrer sig over hele Krim og når russiske speciele enheder kontrollerer militære nøgleområder.

Allerede den 18 februar ankom en højtstående russisk embedsmand til Sevastopol med en besked til Mustafa Jemilev, at Vladimir Putin gerne vil mødes med ham. Mustafa Jemilev takkede pænt nej, da et møde med Putin ikke var i hans planer. Mødet kunne kompromittere ham, især fordi, det var uklart, hvad der skulle være formålet ved mødet.

Du skal kunne forstå, hvem Mustafa Jemilev er. Han var i dissident i Sovjetunionen og grundlægger af den første menneskerettighedsgruppe i Sovjetunionen i 1969. Allerede dengang var han en af de mest berømte skikelser i krimtatarernes nationalbevægelse, som han senere blev leder for. Han er blevet dømt seks gange af sovjetiske domstole og tilbragte mere end 15 år i sovjetiske arbejdslejre og fængsler.

At tale med Putin var for Mustafa Jemilev, for at sige det som det er, valgfrit, selvom der hos den ukrainske regering og vestlige politikere hersker en drøm om, at en dialog med Rusland, vil kunne løse situationen på Krim. Premierminister Jatsenjuk og andre ukrainske politikere sagde til Jemilev, at han ikke skal holde sig tilbage med hensyn til at mødes med Putin.

Den 11. marts ankom Mustafa Jemilev så til Moskva. Han mødtes med den ukrainske og tyrkiske ambassadør, som også havde bedt ham om at acceptere et møde med Putin. Mellemmand og organisator af mødet med Putin var tidligere præsident af Tatarstan, Mintimir Sajmjev, som gentagne gange har erklæret sine intentioner om at hjælpe broderfolket på Krim.

Den 12. marts mødtes Mustafa Jemilev med Mintimir Sajmjev. Efter en times samtale gik Sajmjev pludseligt i et andet rum og efter omkring ti minutter kaldte på Jemilev og inviterede ham til telefonen.

Det var Putin, der var i røret. Mustafa Jemilev gav i samtalen med Putin udtryk for, hvad han mener om situationen på Krim og understegede, at det vigtigste for ham er at bevare integriteten af den ukrainske stat. Han sagde også, at man vil kunne overveje at udvide Krims autonomi, men at spørgsmålet kan ikke komme på tale, så længe der er udenlandske tropper tilstede på Krim, Han understeregede, at hverken Ukraine eller det internationale samfund anerkender den kommende folkeafstemning på Krim. Derudover, at Krims indlemmelse i en anden stat ville være en grov krænkelse af Ukraines territoriale integritet og aftalen fra 1994, hvor Ukraine blev garanteret sin suverænitet i bytte for at opgive landets atomvåben. Vladimir Putin sagde i reaktion, at Rusland ikke har truffet nogen beslutninger og vil vente med alle beslutninger til efter folkeafstemningen.

Endvidere talte Putin og Jemilev om krimtatarernes situation, og Putin lovede krimtatarerne alle de grundlæggende rettigheder, ikke som det har været i Ukraine, og brugte tatarerne i Tatarstan, som eksempel på, hvor godt tatarerne har det i Rusland.

Jemilev sagde, at situationen på Krim var anspændt, og at han var bange for, at krimtatarerne kan blive ofre for provokationer. Dertil svarede Putin: ”Bare lad dem prøve” og tilføjede, at han allerede har givet ordre til, at krimtatarerne ikke må lide nogen skade. Således erkendte Putin faktisk tilstedeværelsen af russiske tropper på Krim.

Samtalen sluttede med, at Putin foreslog at fortsætte dialogen og henviste til Sajmjev som mægler.

Hvad var det for noget? Mustafa Jemilev har ikke været i Rusland siden 1986, hvis man altså ikke regner diverse mellemlandinger med. Han har aldrig været en forhandlingspartner for de russiske politikere. Han har ingen vigtige funktioner ud over at være medlem af det ukrainske parlament, og har i dag heller ikke officielle funktioner i krimtatarerne mejlis.  Hvorfor vil Putins administration så arrangere en samtale mellem ham og Putin? Hvad er de ude efter? Hvorfor, når de ved, at han ikke er en person, de kan forhandle med på hverken Krims eller Ukraines vegne?

Mustafa Jemilev mener, at Putin ønsker at opnå, at krimtatarerne indtager en neutral holdning i den nuværende turbulente situation på Krim. Det er indlysende, at den mest kritiske tid endnu ikke er kommet. Kreml forstår klart, at krimtatarerne er den eneste reelle og velorganiserede politiske kraft på Krim, og at deres aktive modstand mod den russiske ekspansion kan forstyrre de russiske planer. Det er tilsyneladende derfor, at Kreml er interesseret i kontakt med ham. Moskva frygter militær modstand på Krim, hvad enten det ville være i form af en borgerkrig eller guerillakrig.

Alexander Podrabinek er russisk journalist og menneskerettighedforkæmper og sammen med blandt andre Vaclav Havel, Vytautas Landsbergis og Joachim Gauck grundlægger af en Prag Declaration on European conscience and communism. Dissident og aktivist i sovjettiden, og for sin kamp mod regimet tilbragt otte år i sovjetiske fængsler og arbejdslejre i Sibirien.

Oversættelse: Ota Tiefenböck