Pussy Riots nye sang topper hitlisterne, en deprimerende oplevelse

Pussy Riot Foto: Yahoo

Pussy Riot Foto: Yahoo

Af Ota Tiefenböck

OTaBlog: Pussy Riot topper hitlisterne i verden. Det lyder umiddelbart fantastisk, at et russisk punk band kan få så meget succes, men når man ser Pussy Riots video og hører sangen, som angiveligt går sin sejrsgang på Spotify, bliver glæden hurtigt afløst af depression.

Det er deprimerende at se, at de kvinder, som med sine politiske og provokatoriske events i Moskva, har været et frisk pust af en avantgardekunst og ægte spontan protest mod det russiske autoritære samfund, nu er blevet stylede dukker i den bedste vestlige kommercielle stil.

De russiske aktivistpiger har byttet deres hjemmestrikkede farvede huer med det vestlige glamour og X-Faktor mentalitet. De har røde og blå læber, har fået det helt rigtige tøj på, kigger på os med sexede blikke og er blevet instrueret i at se i kameraet på den helt rigtige måde.

Det bemærkelsesværdige er, at deres professionelle udtryk og de mange musikproducere og penge, der utvivlsomt er blevet brugt på at producere deres sang og tilhørende video, kun har gjort deres ord ligegyldige og intetsigende.

Pussy Riots aktivisme, anarki og musikalske udtryk er denne gang ikke rettet mod den russiske præsident Vladimir Putin, men mod den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump, men til forskel for deres rå og ægte optræden og de tre akkorder de havde lært på deres guitars i deres punk prayer i Kristus Frelser Kirken i Moskva, er den ganske intetsigende.

Share This