Ad

Prag planlægger monument for den russiske Vlasov-befrielseshær, Rusland protesterer

General Vlasov Foto: German Federal Archives

Tjekkiet: Byområdet Reporyje, hørende til Tjekkiets hovedstad Prag, planlægger at rejse et monument for Den russiske befrielseshær, den såkaldte Vlasov-hær. Enheden var hovedsageligt bestående af krigsfanger og antikommunister, som under anden verdenskrig kæmpede på Nazitysklands side og forsøgte at forene russerne imod kommunismen og Stalin.

I slutningen af krigen deltog Vlasov-hær dog i befrielsen af Prag på den tjekkiske side og har med sin indsats spillet en vigtig rolle i Prags befrielse. Reporyje var byen, Vlasov hæren ankom til den 6.5. 1945 og havde truffet en beslutning om at hjælpe tjekkerne i deres opstand mod nazisterne.

“De besluttede sig for et angreb på det indre Prag, og det havde en afgørende betydning for udviklingen i Prag-opstanden, skriver Pavel Zacek fra Reporyje byråd.

Reporyjes beslutning skaber protester fra den russiske ambassade i Prag. Rusland betegner Vlasov-hæren som kollaboratører og betegner Reporyjes planer som et brud på internationale forpligtelser. Det gør dog ikke indtryk på Reporyjes borgmester Pavel Novotny.

“Vi ønsker ikke diskutere med nogen udefra, om vi vil rejse et monument eller om deres (Vlasov-hær) historiske rolle, og da slet ikke med Rusland, som for os er et symbol for okkupation, løgne og krænkelser af menneskerettigheder, siger han.

Pavel Novotny har ifølge tjekkiske medier besvaret russernes kritik via et brev sendt til den russiske ambassade og adresseret til Rusland præsident Vladimir Putin. 

General Andrej Vlasov og resterne af Den russiske befrielseshær, blev efter krigen henrettet af Sovjetunionen. ota