Ad

Præsidentvalget i Ukraine, hvem er kandidaterne?

Ukraines præsident Petro Porosjenko ser ud til at få det svært ved valget i marts Foto: Ota Tiefenböck

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Præsidentvalget den 31. marts vil vise omverdenen, om Ukraine er en hybrid post-sovjetisk stat eller har nærmet sig de standarder, der gælder i mere moderne og udviklede demokratier. Det skriver Leonid Bershidsky i en interessant analyse for ”Bloomberg” instituttet.

Julia Timosjenko fører i meningsmålingerne, som dog ikke skal tages med allerstørste seriøsitet. Hun får efter alt at dømme støtte fra mange kvindelige vælgere. Timosjenko er populist, skriver Bershidsky, og mestrer at holde to-timer lange emotionelle taler. Hun lover i sit valgoplæg at skabe en ”lykkens æra”, at indføre lønninger og pensioner på niveau med de polske, (fire gange højere end i dag!) og at indføre et renteniveau på niveau med Europas. I dag er det på omkring 10 pct. i Ukraine og nær 0 i Europa.

Hun har også lovet at erobre tabte territorier, herunder Krim tilbage, hvordan det så end skal ske. I den tale hvor hun proklamerede sit kandidatur, skriver Michal Koti ”Gazeta Wyborcza”, angreb hun i skarpe vendinger Porosjenko, kaldte ham ”Kremls tjener” og erklærede, at hun i hvert fald ikke som ham har anbragt penge i skattely på Maldiverne. Timosjenko taler også om tilnærmelse til EU og optagelse i NATO, selv om hendes parti i parlamentet har stemt mod mange af de love, som skal opfylde EU’s og IMFs krav til den økonomiske politik.

Hun angreb i sin tale også Porosjenko for mangel på resultater i kampen mod korruption. Det kan ikke overraske, at Timosjenko i så høj grad deler vandene, også blandt politiske iagttagere og eksperter. En anden kandidat er Volodymyr Zelenskij, TV-mand og komiker (på engelsk ”comedian”). Han proklamerede sit kandidatur under et af sine TV-shows.

Han slår på antielite-holdninger og håner de gamle politikere. I stil og indhold kan han minde om USA’s Donald Trump. Mange ser ham som oligarken Kolomojskis kandidat. Han fik problemer, da ”Radio Liberty” afslørede at han har haft aktier i filmproduktion i Rusland. Det er ikke en særlig god sag i en tid, hvor der næsten raser en åben krig mellem Rusland og Ukraine, og det selv om mange ukrainere stadig driver forretninger i Rusland. Selv erkender han, at han ikke har solgt de aktier, som er anbragt på Cypern, men pengene er tjent ærligt. Hvad skulle jeg gøre, lukke selskabet og så give pengene til russerne? Før denne sag blev rejst, lå Zelenskij i nogle målinger på linje med Timosjenko, vi har dags dato ikke målinger efter sagen blev rejst.

En tredjekandidat er Lvivs borgmester Andrij Sadovij, hvis vælgeropbakning dog er begrænset til hans egen by og mest det vestligste Ukraine. Han kunne måske vinde gennem at alliere sig med andre pro-vestlige kandidater, men aftaler herom er ikke kommet på plads. En fjerde seriøs kandidat er den tidligere forsvarsminister Anatolij Hrytsenko, han vil uden tvivl understrege de militære spørgsmål og øsnket om ukrainsk optagelse i NATO. Også korruptionsbekæmpelse vil han slå på.

Endelig finder vi tidligere viceforsvarsminister Juri Bojko, der tidligere var tæt på præsident Viktor Janukovitj. Han vil få stemmer i øst og i syd, men næppe over 10 pct., snarest under det niveau. Ud over de her nævnte kandidater har vi andre mindre seriøse og meget farverige kandidater uden valgchancer. 

Og hvad med Petro Porosjenko? Det ventes at han anmelder sit kandidatur kort før den 4. februar, dagen hvor fristen for at stille op udløber. Han har og vil helt sikkert slå meget på de nationale strenge, på kravet om et endnu stærkere militær og brugen af det ukrainske sprog, ligesom han vil fremhæve sin rolle i kampen for autokefali, dvs. selvstændighed for den ukrainske ortodokse kirke. Foreløbig er han bagefter Timosjenko og i nogle målinger også Zelenskij. Han har en 10-13 pct mod de Timosjenkos ca. 20.

Bruxelles og Washington foretrækker tydeligt Porosjenko på præsidentposten, men det siges ikke åbent. Han regnes for en realist, at han lige nu slår så meget på de nationalistiske strenge ses som et taktisk træk. For fire år siden optrådte han som forhandlingens mand og loyal over for Minsk aftalerne. Ikke tilfældigt har IMF her op til valget ydet Ukraine et nyt lån, givetvis for at støtte Petro Porosjenko. 

Patriarken (Filaret) var til stede, da Timosjenko anmeldte sit kandidatur over offentligheden. Det gavner hendes valgchancer. Højre-venstre opdelingen vil ikke betyde ret meget for vælgerne på valgdagen, derfor slår kandidaterne i så høj grad på det emotionelle, det nationale og kampen mod korruption. Og vi hører rigtig mange populistiske anti-elite-slogans.