Præsidentvalget i Kasakhstan 9.juni

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Kasakhstan: 9. juni vælger Kasakhstan præsident og tvivl om udfaldet det valg hersker der ikke. 19. marts erklærede Kasakhstans 79-årige præsident Nursultan Nazarbajev sin afgang. Selve meddelelsen kom ikke som nogen overraskelse, måske tidspunktet. Som sin midlertidige afløser udnævnte han formanden for Senatet Kasym-Jomart Tokajev. Valget den 9. juni vil uden tvivl bekræfte valget af Tokajev. Modkandidaterne er pro forma kandidater; valget styres oppe fra, så resultat er givet på forhånd.

For Nazarbajev selv har det frem for alt drejet sig om at sikre en stabil overgang og sikre sig selv og sin familie bedst muligt. Nazarbajev er udnævnt som formand for landets sikkerhedsråd på livstid, hans datter Dariga bliver leder Senatet og svigersønnen Timur Kulibajev får vigtige økonomiske poster.

For Nazarbajev har Tokajev været den optimale kandidat til posten. Tokajev er en rutineret politiker og som tidligere premierminister og senere udenrigsminister med lang regeringserfaring. Han har ikke sin egen magtbase i landet, og det kan blive et problem på sigt. Han har heller ikke den store karisma Måske han kun bliver en overgangspræsident. Den politiske elite i Kasakhstan er, siger Sebastain Schiek i det tyske ”Zentralasien-Analysen” domineret af forskellige magtgrupperinger, der bestemmer landets økonomiske og politiske retning, og præsidenten må derfor balancere mellem dem. Med Nazarbajevs afgang kommer det til en forskydning og bevægelse i de forskellige grupperingers politiske og økonomiske indflydelse, hvilke vil dog først blive afsløret efter valget 9.juni.

Både Vesten og Rusland har ønsket en stabil overgang, så fraværet af et reelt præsidentvalg den 9. juni vil næppe blive mødt med de store protester. I de mange år som præsident har Nazarbajev ført to-vektor udenrigspolitik, balancere mellem Vesten, Kina og Rusland, hvilket er lykkes. Kasakhstan er med i Den Eurasiske Økonomiske Union, der styres af Rusland. Målet har været at skabe et ”moderne” autoritært styre i stil med Singapore’s. Kasakhstans økonomi er dog, ganske som den russiske, for afhængig af olieeksport. Forsøgene på at modernisere og diversificere økonomien er slået fejl.

Umiddelbart er der ikke, konstaterer Sebastian Schieck, tegn på nogen ”farvet revolution” i Kasakhstan. Den modstand der er, findes mest i de større byer, hvor brugen af internettet er mest udbredt. Der har været protestdemonstrationer, en del rettet mod den økonomiske situation. Det at der blev lagt op til at ændre navnet på hovedstaden (til ”Nur-Sultan”) førte til protester i form af underskriftindsamlinger via nettet og gadedemonstrationer i Astana og Almaty, hvor aktivister og demonstranter blev arresteret af politiet. Den største fare er en lav valgdeltagelse den 9. juni, eller at mange vil stemme på en endnu ikke kendt modkandidat. At Tokajev bliver Kasakhstans præsident er givet.