Præsidentvalget i Frankrig er også vigtigt for Øst- og Centraleuropa

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: En valgsejr for Marine Le Pen ved præsidentvalget i Frankrig vil helt sikkert sende chokbølger i stil med dem, vi oplevede efter Donald Trump´s valgsejr i 2016 og efter Brexit. I det politiske ”mainstream” ses liberalt demokrati jo som et konsensus demokrati. Regeringer kan i den optik godt skifte, men ikke den førte politik. En sejr for Le Pen vil udfordre den liberale orden, som Biden og Blinken og ligesindede så ihærdigt arbejder for. Rusland og vel også Kina vil derimod hilse en sejr for Le Pen velkommen.

I Central- og Østeuropa vil en sejr for Marine Le Pen blive vurderet forskelligt, ganske som det var tilfældet i 2016 da Donald Trump sejrede i 2016 og derefter tabte i 2020. Liberale vil begræde Le Pens sejr, national-konservative vil reagere mere positivt. En valgsejr eller udsigten til det for Le Pen vil kunne påvirke valgene i Ungarn i 2022 og i Polen i 2023. Spurgt om han vil satse på at få Marine Le Pen med som allieret i sin nye EU-kritiske alliance, svarer Viktor Orbán (”Balkan Insight” 7.5.2020) da også: ”This is already in the air”.

Macron har gentagne gange skarpt kritiseret de politiske og retslige forhold i Polen og Ungarn. Det har Kaczynski og Orbán bestemt ikke glemt. Frankrig vurderes ikke positivt af ret mange i Ungarn. De Gaulle var ok. Han stod for nationalstaternes Europa. Men det var, nok så vigtigt, Frankrig der i sin tid pressede på, for at Ungarn skulle miste store landområder i Trianon traktaten i 1920. Som sagt i en analyse af Maciej Nowicki i det liberale polske ugeskrift ”Newsweek” (18.2022), som det ser ud lige nu kan en valgsejr for Marine Le Pen ved præsidentvalget bestemt ikke udelukkes.

Meningsmålinger giver hende føringen efter 1. valgrunde; 2. valgrunde ser ud til at blive meget lige. Modsat i 2017 har hun i dag langt færre ”negative vælgere”, dvs. vælgere der under ingen omstændigheder vil stemme på hende, hverken i 1. eller 2.runde. Siden sidste præsidentvalg har Marine Le Pen anlagt en mere blød linje. Partinavnet er ændret, til ”Rasemblement National-RN”. Retorikken er mere venstreorienteret. Der tales endda i økologiske og feministiske baner. Folk raser ikke i samme grad som før over Le Pen´s politiske udmeldinger. Det fastslår flere politiske iagttagere. De kaldes ikke længere ”racistiske” og ”fascistiske”. På ét punkt er hun klippefast, det gælder i spørgsmålet om immigration. 100.000 illegale indvandrere skal sendes tilbage.

Emmanuel Macron har selv skærpet retorikken, når det gælder Islam. Han er tvunget til det. Mange mener, at Marine Le Pen´s udmeldinger er mere overbevisende end Macron’s, når det drejer sig om fx immigration, sikkerhed og vold over for kvinder. Le Pen står ikke for et fransk EU-exit, heller ikke for at droppe euroen. Hun vil som Ungarns Viktor Orbán ændre EU indefra, bekæmpe overdreven centralisme og styring fra Bruxelles.

Som bekendt er der valg i Tyskland allerede her til efteråret, i september måned, omtrent et halvt år før præsidentvalget i Frankrig. Skulle de Grønnes leder Annalena Baerbock blive kansler i Tyskland og Marine Le Pen præsident i Frankrig får vi et meget forandret EU. Den fransk-tyske akse som vi har kendt den igennem flere årtier vil da være en saga blot.