Præsidentvalg i Ukraine: Porosjenko og hans udfordrere
Ukraines præsident Petro Porosjenko Foto: Ota Tiefenböck
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ukraine: I 2019 afholder Ukraine præsidentvalg i marts og parlamentsvalg i oktober. Den siddende præsident Petro Porosjenko er lige nu kun nummer fire eller fem iflg. meningsmålingerne. Han har også de mest negative ”ratings”, 45 pct. af ukrainerne ønsker under ingen omstændigheder at stemme på ham. Det skriver Andrew Wilson i en analyse for ”European Council on Foreign Relations” (ECFR).
Rigtig mange vælgere er usikre, men at dømme efter meningsmålingerne fører Julia Timosjenko blandt de vælgere, der ved hvad de vil stemme, hvis der var præsidentvalg nu. Hun får, siger Wilson, frem for alt stemmer ved at slå på populistiske budskaber, især økonomiske og sociale problemer.
Tre andre klart populistiske kandidater stiller op, deriblandt Oleh Ljasjko, en åbenmundet kandidat a la Vladimir Zjirinovksij i Rusland. Vadym Rabinovytj er oligark og repræsenterer det nye ”For Liv” parti. Han slår på fred i Østukraine og støttes af Viktor Medvetjuk, der regnes for ”Putins mand” i Ukraine. Juri Bojko, tidligere energiminister, er dog endnu mere entydigt pr-russisk. Også den antipolitiske rockmusiker Svyatoslav Vakartjuk og skuespilleren Volodymyr Zelensky, Ukraines svar på Italiens Femstjernebevægelse forsøger sig. Nærmest den liberale fløj er iflg. Andrew Wilson den tidligere forsvarsminister Anatolij Hrytsenko og borgmesteren i Lviv, Andrij Sadovy.
Men hvad kan Porosjenko gøre for at vende strømmen? Han kan, siger Wilson, prøve at styrke billedet af sig selv som militær leder og slå på ”afkommunisering” og nationalisme og en folkeafstemning om at komme med i NATO. Men han bruger også beskidte tricks. ”Trolle” og ”bots” med øgenavnet ”Porokhoboty” miskrediterer og skaber falske nyheder om modkandidaterne, der især anklages for korruption.
De sociale medier og TV bruges også flittigt. Frem for alt ønsker Porosjenko at undgå Timosjenko i anden valgrunde, derfor beskyldningerne mod hende om en 390.000 mistænkelig lobby-aftale i USA og for ved præsidentvalget tilbage i 2010 at have modtaget penge fra Libyens Muammar Gaddafi.
Porosjenko slår meget på forbindelserne til Europa, men har pga. den fortsat alt for store korruption i landet på det seneste haft endda meget svært ved at opnå nye lån fra selv EU. Europaparlamentet og Angela Merkel har også rejst sager om overgreb på mediefriheden. Om EU kan gøre en forskel og gøre valgene i 2019 mere lige og fair, er usikkert. I så fald, siger Wilson, skal indsatsen også rettes imod disinformation.