Ad

Præsidentvalg i Polen 2020 – her er kandidaterne

Foto: Olek Remesz

Af Michael Hardenfelt

Polen: På søndag er der præsidentvalg i Polen, og her i første valgrunde skal polakkerne udvælge de to kandidater, som den 12. juli kommer til at kæmpe mod hinanden. 

Andrzej Duda

I første række har vi den siddende præsident Andrzej Duda, som utvivlsomt får det største antal stemmer i 1. valgrunde, men næsten sikkert ikke de 50%, det er nødvendigt, for at undgå en 2. valgrunde. 

Duda har været præsident i 5 år. Han kommer fra regeringspartiets lejr (PiS – Ret og Retfærdighed), og har kørt et tæt løb med partiet og regeringen igennem hele sin præsidentperiode – dvs. han har stået som overhovedet, der formelt har godkendt og velsignet regeringens reformer indenfor retsvæsnet, socialreformer og kulturreformer mod en ”tilbagevenden til familieværdier”. Specielt retsreformerne har bragt præsidenten på kant med dele af samfundet og Forfatningen, og en del af befolkningen ville gerne se præsidenten i en fængselscelle for sin manglende beskyttelse af Forfatningen. En anklage af præsidenten kræver imidlertid et flertal på 2/3 af det samlede parlament, så for at gøre det enkelt … glem det! Duda kommer ikke i fængsel for noget, han har foretaget sig som præsident.

Duda vil imidlertid helst gøre præsidentkampagnen til et valg om præsidentens rolle som beskytter af sociale tiltag, børnepenge, en lav pensionsalder og familieværdier, herunder en sikkerhed for, at børn i skolerne ikke lærer om kønsorganer. De skal heller ikke lære om atypiske familiemønstre, og selv om Duda godt forstår og accepterer, at nogle mennesker er indrettet på en anden måde , så mener han, af samfundet som helhed bør beskyttes mod at se på den slags ting. Med andre ord – to mænd må gerne elske hinanden, men de behøver ikke gå hånd i hånd på offentlig gade eller kysse hinanden i fjernsynet. Og så vil Duda gerne berolige forældre, som er bange for at deres børn udsættes for samfundsnedbrydende agitation. Med hjælp fra de vælgere, som af forskellige grunde støtter den siddende regering, er det dette værdisæt, som vil give Duda omkring 50% af stemmerne i 2. valgrunde.

Han kunne få flere stemmer på disse værdier, men Duda er nødt til at forholde sig til valgkampens hovedtemaer – regeringens generelle politik og retsreformerne, som har gjort, at en meget stor vælgergruppe vil stemme på hvem som helst, bare ikke Duda. 

Præsident Duda har ikke selv nogen europapolitik. Han tilpasser den simpelt hen til de herskende vinde. Der var for en måned siden ved at komme en negativ tone i hans kampagne, men efter at EU nu vifter Polen og andre medlandsstater om næsen med kæmpechecks til genopretning efter corona, vil anprisningen af EU ingen ende tage. Her skal han så slå knude på sig selv, når EU truer Polen for ikke at overholde retsstatsprincipper, men det med at dyrke avanceret gymnastik og dobbelttænkning i forhold til EU er nok en af præsidentens spidskompetencer.

Rafal Trzaskowski

Rafal Trzaskowski er kandidat for det ledende oppositionsparti, PO, og støttes af Borgerkoalitionen, efter at den tidligere kandidat, Małgorzata Kidawa-Błońska, viste sig at være en katastrofe. Han er båret er en frisk vind som en ny kandidat. På mange måder besidder han en lang række af de fordele, der bragte den siddende præsident Duda ind i præsidentpaladset for 5 år siden. Det er en ung og veltalende kandidat, som lover noget nyt i forhold til det sammenspiste og trætte etablissement, og efter 5 år er præsidentens omgangskreds ved at blive opfattet sådan. Trzaskowski har været borgmester i Warszawa i et års tid, længe nok til at have en platform, men ikke så længe, at man kan lave en hvidbog over hans fejl. 

Trzaskowski lover samarbejde med den nuværende regering, og stiller sig selv som garant for, at hverken børnepenge eller pensionsordninger vil blive forringet. Men den diskussion er også lukket i Polen. Til gengæld vil han utvivlsomt bruge embedet til at bremse regeringspartiets retsreformer, og hans valg kan være det momentum, som baner vejen for et parlamentsvalg og regeringsskifte – men det er endnu fantasier.

Szymon Holownia

Det bliver formodentligt Duda og Trzaskowski, som skal ud i anden valgrunde, og nummer tre bliver sandsynligvis Holownia, som dog er relativt langt fra at blive nummer to. 

Han står udenfor det etablerede politiske system, og han har ikke en chance for at vinde præsidentposten. Det er imidlertid heller ikke så vigtigt. Holownia kandiderer, fordi han sonderer terrænet for en ny politisk gruppering i Polen. En stor del af de polske vælgere har politikerlede; politikere anses for sammenspiste, korrupte og holdningsløse. Når der kommer en karismatisk kandidat, giver vælgerne ham som regel en chance, men lige så regelmæssigt ryger de nye partier også ud af parlamentet ved efterfølgende valg. Holownia kører sig således i stilling til at blive det nye ikke korrupte parti med rene idealer, som skal i parlamentet med en masse kandidater ved næste valg. 

Holownia er moderat konservativ og troende, men tordner løs mod nødvendigheden af at vælge ”det mindste onde”. Han er også progressiv på en række punkter, uden at skræmme det kirketro element alt for meget. Han vil vise en ny vej i polsk politik, og det kommer han formodentlig også til, indtil det viser sig, at heller ikke han kan opretholde idealerne. 

Holownia ser ud til at erkende, at det ikke bliver ham, der kommer til at kæmpe med Duda i 2. valgrunde, og har allerede givet sin støtte til Trzaskowski, hvis denne bliver en af de to vindere af 1. runde. De fleste af hans vælgere vil formodentligt støtte Trzaskowski i 2. valgrunde, men nogle bliver måske også derhjemme. 

Robert Biedron

Biedron var manden med idealerne ved sidste parlamentsvalg, hvor han dog af praktiske hensyn slog sig sammen med venstrefløjen. Han har brugt 4 år som medlem af Sejmen og 4 år som borgmester i Østersøbyen Slupsk på at køre sig i stilling som præsident, og på et tidspunkt så han også ud til at være manden, der kunne føre Polen ind i en ny tidsalder. Han stiftede et nyt parti, kom i EU-parlamentet og stillede senere op ved det sidste valg til Sejmen, hvor han dog frasagde sig pladsen til fordel for sit sæde i EU-parlamentet. 

Biedron har været er friskt pust med sin personlige afdæmpede væremåde, som har været med til at overbevise mange i Polen om, at homoseksualitet ikke nødvendigvis er nødvendigvis forbundet med seksuel løssluppenhed (han lever i fast forhold med en mandlig partner) og en udfordrende påklædning. Biedron er dog det sidste års tid tydeligvis blevet en mere etableret politiker, og med sit samarbejde med venstrefløjen har han ikke formået at opretholde sin position som en politiker, der holder lidt afstand til det etablerede politiske miljø. Det har været dyrt i tilslutning, og hverken Biedron personligt eller hans parti bliver næppe stolte at det resultat, han leverer på søndag. 

Biedron ses af nogle venstrefløjsvælgere som den eneste kandidat udenfor det liberale segment, og selv om de fleste af hans vælgere formodentligt vil stemme på Trzaskowski i 2. valgrunde, kan nogle også beslutte sig for at blive hjemme. 

Wladysław Kosiniak-Kamysz

Kosiniak-Kamysz er opstillet af Bondepartiet (PSL) – et gammelt interesseparti, som udmærker sig ved en kompromissøgende tilgangsvinkel. Hans holdninger er let konservative, og selv om Kosiniak-Kamysz er en moderne mand, mener han alligevel, at Polen skal udvikle sig i et roligt tempo med hensyn til sæder og vaner. Efter i en periode at have været tippet til at kunne blive Dudas modkandidat, er han nu nede på lave etcifrede tal i meningsmålingerne, og kandiderer udelukkende fordi, det er en mulighed for at promovere sit parti. Han har lagt afstand til regeringspartiets retsreformer, og langt de fleste af hans stemmer vil formodentligt gå til Trzaskowski i anden valgrunde. 

Krzystof Bosak

Den sidste kandidat jeg vil nævne her er Krzysztof Bosak. Han er kandidat for Konføderationen for Frihed og Uafhængighed – en gruppering som lægger vægt på Polens historiske storhed, kirkens og traditionens indflydelse på det polske samfund og en udbredt skepsis overfor EU. På den måde er mange af hans synspunkter sammenfaldende med den nationalistiske fløj i regeringspartiet PiS, MEN … Konføderationen for Frihed og Uafhængighed har på det sidste slået sig op på et program, der prioriterer ultraliberalisme, skattebekæmpelse og minimalstat. Det er et ledigt synspunkt, efter at næsten hele det politiske spektrum i Polen er blevet socialdemokrater (måske ikke i skandinavisk forstand, men forstået som en konsensus om at tilgodese de svagest stillede borgere i form af øgede børnepenge, mere social forsorg og bedre betingelser for pensionister), og det har fået mange til at stemme på Krzysztof Bosak, uden egentligt at tage de nationalistiske slagord så højtideligt. 

Krzysztof Bosak står til et etcifret resultat ved søndagens præsidentvalg, men det er tvivlsomt, hvor mange af dem, der vil stemme på Duda i 2. valgrunde. Duda slår sig op som garanten for fordelingspolitik, børnepenge og lav pensionsalder, og mange af Bosaks vælgere ser den krybende socialstat som den personificerede djævel (en del af partiet mener, at folk selv må tage sig af pensioner, sygeforsikring og uddannelse – uden statens indblanding). Mange vil nok blive hjemme, nogle vil stemme på Trzaskowski i håb om en mere liberal profil, mens en lille gruppe nationalistiske hardlinere formodentligt vil bide i det sure æble og støtte Duda. På den måde vil Bosak komme til at give lidt til alle sider, men det kan blive afgørende, hvem han selv anbefaler at stemme på ved 2. valgrunde. 

Meningsmålinger:

Meningsmålingerne ændrer sig hele tiden, men som det ser ud for øjeblikket, ser Duda ud til at få omkring 43% af stemmerne mod 27 til Trzaskowski. Holownia ligger som nummer 3 med 10% fulgt af Kosiniak-Kamysz med 8%, 6% til Bosak og 4% til Biedron. 

I 2. runde om 2 uger fører Trzaskowski i øjeblikket over Duda med få procentpoint, men forskellen ligger indenfor den statistiske fejlmargin. Med mindre der sker noget drastisk, vil det formodentligt være tv-debatterne mellem de to kandidater i 2. valgrunde, som bliver afgørende for valgresultatet, og jeg vil selvfølgelig kommentere disse debatter umiddelbart inden valget.