Præsidentvalg i Estland kan give problemer

Kersti Kaljulaid-Foto-Metsavend

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Estland: 30. august er der præsidentvalg i Estland. Men præsidenten vælges næppe den dag, for valget sker efter en enestående og yderst kompliceret procedure. At blive valgt kræver 2/3 flertal i parlamentet. Lykkes det ikke overgår valghandlingen til et særligt valgkollegium, der består af både repræsentanter valgt til parlamentet og lokalt. Kan valgkollegiet ikke sikre et flertal for en bestemt kandidat går sagen tilbage til parlamentet.

Ved sidste præsidentvalg skulle man gennem hele 5 runder, 3 i parlamentet og 2 i Kollegiet, før der blev skabt det nødvendige flertal. Valget gik dengang til den liberalt indstillede tidligere EU ansatte, Kersti Kaljulaid. Hun er at dømme efter meningsmålingerne populær i befolkningen, men valgeksperter regner ikke med, at hun opnår genvalg. Hun har mistet den brede opbakning i parlamentet.

Favorit lige nu er Alar Karis, akademiker og tidligere rektor ved det prestigefyldte Tartu universitetet. Han bliver formentlig indstillet af et flertal, men at han kan få det nødvendige 2/3 flertal er ikke sikkert. I så fald er valget igen helt åbent. I befolkningen er der udbredt utilfredshed med den meget indviklede valgprocedure.

Tjekkiet havde indirekte præsidentvalg og mange valgrunder i 1990erne, men gik derefter klogeligt over til direkte præsidentvalg. Glipper genvalget er Kaljulaid på tale som ny NATO generalsekretær efter Stoltenberg. En anden mulig kandidat til NATO posten er Litauens tidligere præsident Daily Grybauskarte, også kaldt den baltiske “jernlady”. Estlands regering består af det liberale Reformpartiet og det mere højreorienterede Centerpartiet.

Share This