Porosjenko og ”Tomos-effekten”
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ukraine: I december 2018 blev den uafhængige ortodokse ukrainske kirke etableret. Den består af to mindre ortodokse kirker. I januar 2019 blev den ny kirke anerkendt af patriarken i Konstantinopol. Ukraines siddende præsident Pedro Porosjenko tog aktivt del i kampen for at få en ukrainsk kirke oprettet uafhængig af Moskva, utvivlsomt med det formål at skaffe stemmer ved præsidentvalget. Det er sket under mottoet ”Hæren, Sproget og Troen”. Den religiøse nationalisme var i højsædet, i hvert fald i en periode.
Ukraine: I december 2018 blev den uafhængige ortodokse ukrainske kirke etableret. Den består af to mindre ortodokse kirker. I januar 2019 blev den ny kirke anerkendt af patriarken i Konstantinopol. Ukraines siddende præsident Pedro Porosjenko tog aktivt del i kampen for at få en ukrainsk kirke oprettet uafhængig af Moskva, utvivlsomt med det formål at skaffe stemmer ved præsidentvalget. Det er sket under mottoet ”Hæren, Sproget og Troen”. Den religiøse nationalisme var i højsædet, i hvert fald i en periode.
Plakater med Porosjenko bærende Tomos, dokumentet der officielt bekræfter anerkendelsen af den uafhængige kirke, kunne ligefrem ses i gadebilledet, men de er siden forsvundet. Volodimir Zelenskij, Porosjenko’s alvorligste udfordrer, har hånet Porosjenkos nye patriotisme. Og spørgsmålet er da også, om den religiøse nationalisme gavner Porosjenko’s valgchancer overhovedet.
De fleste ukrainere er ikke særlig religiøse, de interesserer sig langt mere for de helt daglige emner. Alt dette bliver vi klogere på efter søndagens første runde af præsidentvalget. Spørgsmålet er også, om kirkespørgsmål i det hele taget spiller den store rolle. Emnet tages op i det Bremen baserede ”Ukrainen-analysen”.
De officielle meningsmålinger, fx fra Razumkov centret, at den nye uafhængige ortodokse kirke har pæn opbakning, men feltstudier udført af Nikolia Mitrokin tegner et andet billede. Han har på stedet undersøgt, hvor mange der egentlig går i kirke, og hans tal afviger fra tallene meningsmålingerne. I Kiev deltog iflg. hans tal blot 0.5-0.7 af Kievs borgere i gudstjenester i juni måned i fjor. Og i de fleste regioner uden for hovedstaden er tallene ikke meget bedre. Det går også trægt med at få overført kirker fra Moskva-patriarkatet til den ny uafhængige kirke. I det råd der oprettede den ny kirke, sad der ud af 83 mulige kun 3 ”overløbere” fra den ukrainske kirke der anerkender Moskva-patriarkatet. I sin feltforskning har Mitrokin lokalt undersøgt, hvordan beslutningerne om at gå fra Moksva-patriarkatet til den ny kirke er sket. Og det er ikke altid sket frivilligt og demokratisk. Myndighederne har ofte lagt et alvorligt pres for at få beslutningen ført igennem. I Chmelnytsky oblast dukkede talrige medlemmer af den neonazistiske ungdomsorganisation op på møderne og i naboregionen Riwne bragte den lokale afdeling af sikkerhedstjenesten (SBU) præster til afhøring og gennemførte husundersøgelser for at lægge et maksimalt pres.