Porosjenko indkalder til hastemøde
Ukraine: Den ukrainske præsident Petro Porosjenko har aflyst sit officielle besøg i Tyrkiet og hastendkalder til et møde i Ukraines Sikkerhedsråd. Indkaldelsen skyldes den forværrede situation i Østukraine og indsættelsen af russiske tropper i Ukraine, skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.Rådets møde skal foregå allerede i dag, og Ukraines Sikkerhedsråd vil hurtigst muligt tage initiativ til, at der bliver indkaldt til et møde i FNs Sikkerhedsråd, hvor verden, ifølge Porosjenko, skal vurdere forværringen af situationen i Ukraine.
Ved mødet i Det Ukrainske Sikkerhedsråd skal der ifølge Porosjenko ligeledes udarbejdes en plan for den ukrainske militære indsats under den nuværende situation. ota