Ad

Populær kritisk sang om Kaczynski forsvinder fra radioudsendelse

Formand for PiS partiet Jaroslaw Kaczynski Foto: M. A. Cholewicz

Polen: Sangen af den polske musiker Kazik Staszewski med navnet “Din smerte er bedre end min” var den mest populære sang i den polske radiostation Trójkas Top 10, men forsvandt pludselig fra radiostationens spilleliste. Radiostationen bliver nu beskyldt for at udøve censur.

Sangen er inspireret af Jaroslaw Kaczynskis besøg af en kirkegård i Warszawa den. 10. april, hvor han lagde blomster ved sin mors grav og ved monumentet for hans tvillingebror Lech Kaczynski, som omkom sammen med 95 andre højtstående polakker ved flyveulykken i Katyn. Kaczynskis besøg af kirkegården blev kommenteret med polakkernes store vredesudbrud på sociale medier, da det på dette tidspunkt var forbudt at besøge kirkegårde i Polen pga. coronavirus.

Radiostationens chefredaktør Tomasz Kowalczewski begrundede sangens forsvinden fra radiones spilleliste med manipulering ved afstemningen og brud på stationens regler.

Sagen skaber nye bekymringer omkring mediefrihed i Polen. ota