Pompeo roser Polen, som USA`s mest loyale allierede

Mike Pompeo Foto: Hudson Institute

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen/USA: Efter mellemlanding i Budapest mandag er USAs udenrigsminister kommet til Polen for at deltage i den kontroversielle polsk-amerikanske Mellemøsten-konference. Under møderne med Orban og Szijarto blev der ikke lagt skjul på, at USA og Ungarn vurderer politikken over for Rusland, Ukraine og Kina forskelligt. Pompeo mødtes også med oppositionelle, bla. med repræsentanter for den ungarske Helsinki-komité.

Helt anderledes i Polen. Pompeo betegnede på pressemødet Polen som USAs bedste og mest loyale allierede. USA har soldater stationeret, måske oprettes der faste amerikanske militærbaser. Polens militærudgifter stiger i det tempo, USA kræver.

Polen er “høg” når det gælder forholdet til Kina, fx i spørgsmålet om Huawei’ muligheder, og Rusland, fx når der gælder Ukraine. Også det behager USA. Og endelig er Polen imod Northstream II gasledningen.

USA satser på at sælge stigende mængder flydende gas (LNG) til Europa på bekostning af Rusland. Kort sagt, ganske som da Trump besøgte Polen, er Mike Pompeo blandt de bedste venner i Warszawa.

Share This