Pompeo i Moskva – god atmosfære, men ikke udsigt til ”reset”
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Rusland/USA: 14. maj aflagde USA’s udenrigsminister Mike Pompeo sit første besøg i Rusland. I Sotji havde han et tre-timer langt møde med sin russiske kollega Sergej Lavrov. Undervejs mødtes han også med Jurij Usjakov, Putin’s assistent i internationale spørgsmål, og med Sergei Narysjin, leder af udenrigsministeriets efterretningstjeneste. Han havde derudover en samtale med Vladimir Putin i halvanden time.
Emnerne rakte bredt, Syrien, Libyen, Venezuela, Afghanistan, Ukraine, Nordkorea, Iran, kampen mod terrorisme, ikke-spredning af atomvåben og våbenkontrol samt bilaterale relationer. Det kom ikke til gennembrud under forhandlingerne, alt andet ville være en stor overraskelse.
Pompeo’s besøg var et led i en forstærket dialog mellem Moskva og Washington, der har strakt sig hen over de sidste måneder, og som giver håb om i det mindste en vis deeskalering. I april var det nationale sikkerhedsråds direktør for Rusland og Eurasien, Fiona Hill i Moskva og mødtes her med Juri Usjakov og repræsentanter for det russiske udenrigsministerium og sikkerhedsrådet.
3. maj talte Putin og Trump sammen via telefon i over en time om Venezuela, Nordkorea, Ukraine, våbenbegrænsning og samhandel. Forhandlingerne blev afholdt i en ”god atmosfære”. Over twitter kaldte Trump samtalerne med Putin ”very good”. Han mente at der er et enormt potentiale for ”good/excellent relations” mellem USA og Rusland, når det gælder eksempelvis kampen mod terror og spredning af atomvåben. 13. maj oplyste Trump, at han agter at mødes med Vladimir Putin i forbindelse med G20 topmødet i Osaka 28.-29. juni, der prioriteres højt i Moskva.
Intet tyder dog på enighed foreløbigt, når det gælder emner som Venezuela, Syrien, Ukraine og våbenkontrol. Pompeo afkortede da også sit ophold i Rusland, angiveligt for at rejse til Bruxelles for at drøfte Iran, og Putin kom for sent til mødet med Pomeo pga. besøg i en militærlejr. Alligevel blev der talt om en ”god stemning”.
Moskva, skriver det polske Center for Øststudier (OSW), lægger så stor vægt på mødet mellem Trump og Putin i Osaka, da det her er en udbredt opfattelse, at Trump er en mand, der tør tage ”non-standard actions”, sagt med andre ord at han er villig til at moderere ”det anti-russiske hysteri” hjemme og i flere lande i Europa. Erfaringerne fra de to præsidenters møde i Helsinki er stadig i frisk erindring.
Offentliggørelsen af Mueller-rapporten kan måske have givet Trump et større manøvrerum i Rusland-politikken. Trods alvorlige meningsuoverensstemmelser mellem Washington og Moskva vil Rusland efter bedste evne søge at fastholde indtrykket, at et nyt ”reset” i USA-Rusland forholdet er en mulighed, og at Rusland vil bidrage hertil. Der er indflydelsesrige kræfter i USA som gerne ser et ”reset” i forhold til Rusland som et led i bestræbelserne på at svække Kina, som i Washington betragtes USA’s hovedmodstander.
”Brezinski’s mareridt, en tæt alliance mellem Rusland og Kina er også et alvorligt problem, ikke mindst i en tid hvor Vestens indflydelse er på retur målt globalt. Kommer det til ”reset”, vil det uden tvivl igen skabe debat i Europa om det i belastede transatlantiske forhold