Polske krav får ukrainere til at snyde

Illustrationsfoto: Go Travel

Polen/Ukraine: Når ukrainere vil besøge Polen i op til fire dage skal de mindst medbringe 300 zloty (ca. 510 kroner) og yderligere 75 pr dag hvis opholdet er længere.
De krav har afstedkommet en del kreativitet og alene i år har grænsevagterne ved grænseovergangen Podkarpackie afsløret 180 tilfælde af falske penge.

Det er typisk sedler fra brætspil som minder om enten dollars eller euro, men derudover har man også beslaglagt 600 falske pengesedler, hvoraf de fleste var kopier af 100 dollarsedlen. På brætspilssedlerne fremgår det tydeligt på enten ukrainsk eller engelsk at der er tale om legetøj.

Det er dog ikke udelukkende falske pengesedler grænsevagterne finder, men også diverse dokumenter og personlige papirer såsom forfalskede kørekort, bilforsikringer og registreringsattester.
I indeværende år har man ved Podkarpackie afvist 500 udlændinge med falske papirer. Årsagen til stigningen skønnes at være at det er nemmere for ukrainere at finde arbejde i Polen end det er i Ukraine.

Ifølge Mr. Easts kilder vælger dog polske myndigheder at afvise ukrainere som forfalsker enten penge eller diverse dokumenter ved grænsen, da det er både nemmere og billigere end at anholde dem. lasse

Share This