Ad

Polske byer indhyllet i kvælende smog

Det polske Kraftværk i Belchatow er et af de mest forurenede kraftværker i hele EU Foto: Ota Tiefenböck

Polen (VIDEO): Voldsom forurening skaber atter problemer i Polen, hvor flere byer, især i den sydlige del af landet, samt landets hovedstad Warszawa og de større byer som Wroclaw, Lublin, Krakow og Lodz, har en luftkvalitet med indhold af skadelige stoffer langt ud over de tilladte grænser. Det viser European Air Quality Index, som måler luftkvaliteten i Europa.

Stor luftforurening er et tilbagevendende problem i Polen, især i vintermånederne, hvor mange polakker bruger gammeldags brændeovne til opvarmning af deres huse samt i mange tilfælde bruger affald som brande. Dertil kommer den polske regerings forsvar af brug af kul i polske kraftværker og de særaftaler som Polen har forhandlet sig frem til ved optagelsen i EU.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) anslog sidste år, at luftforureningen i Polen dræber omkring 45.000 mennesker om året og forkorter livet for den gennemsnitlige polak med ni måneder. ota