Polske banker i stigende grad på polske hænder

Illustrationsfoto: Myriam Thyes

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Polsk kapital kontrollerer i dag over halvdelen af aktiverne i de polske kommercielle banker, skriver det polske ugeblad ”wSieci”. Det er en markant stigning over de sidste år.

De samlede aktier er på 1.59 bio zloty (ca. 2 bio d.kr.), den polske andel er på over 800 milliarder zloty. For blot to år siden var den polske andel på en blot tredjedel.

Det er i høj grad selskaber under statslig kontrol, ud over bankerne, fonde som fx PZU, TFI, Pioneer Pekao TFI, PKO TFI og forsikringsselskaber, der har stået for opkøbene.

Finanskrisen 2008-09 bidrog også til re-poloniseringen, da mange udenlandske finansgrupper solgte deres bankaktier. Forud herfor, i sidste halvdel af 1990erne, havde andelen af udenlandsk ejede banker i Polen været i kraftig vækst.

Den voksende polske andel passer den polske regering fint, for re-polonisering er en meget vigtig del af erhvervspolitikken  –  også når det gælder mediepolitikken.

Share This