Polske akademikere protesterer imod Anden Verdenskrig museum i Gdansk

Aldrig mere krig, står på Westerplatte, hvor Anden Verdenskrig begyndte Foto: Ota Tiefenböck

Polen: 500 polske akademikere protesterer i et åbent brev til Polens kulturminister Piotr Glinski imod Polens regerings ændringer af udstillingen af det nyåbnede Anden Verdenskrig i Gdansk.

De mener, at museet under dets nuværende ledelse forsøger at lave om på historien, hvis formål er at give Polen en særlig rolle i Anden Verdenskrig. Det skriver Oko.press.

Polens regering har i den seneste tid taget kontrollen over museet og udskiftet museets ledelse. Det har resulteret i flere ændringer af den tidligere udstilling. Ændringer som af de protesterende akademikere betegnes som misvisende og som de mener forvandler museet til et propaganda institut.

“De nuværende tiltag fra myndighedernes side tager sigte på at omdanne udstillingen og omdanne denne institution til en propaganda institution, hvor ordet museum kun bliver et tomt ord, skriver de protesterende akademikere blandt andet i deres brev.

Blandt brevets underskrivere er forskere fra forskellige specialeområder, der repræsenterer flere polske universiteter samt videnskabelige og kunstneriske institutioner samt museer.ota

Share This