Polsk TV i angreb på EU: Valget af Tusk mindre gennemsigt end valget af Paven

 Donald Tusk Foto: Andrzej Barabasz

Donald Tusk Foto: Andrzej Barabasz

Polen: Gårsdagens genvalg af EU præsident Donald Tusk, hvor alle EU medlemslande på nær Polen gav udtryk for en klar opbakning til Donald Tusk, bliver betegnet af den polske tv-station TVP, som “mindre gennemsigtigt end valget af paven”, skriver den polske avis Gazeta Wyborcza i en kommentar.

Den polske nationale og regeringsvenlige tv-station TVP erklærede i går ifølge Gazeta Wyborcza, at Donald Tusk blev genvalgt “på grund af tysk pres, som klart viser, at EU lider af et demokratisk underskud”. Den polske regering havde dog alligevel opnået sit mål ved gårsdagens EU topmøde, ved at blotlægge “EU`s demokratiske underskud”, blev der ifølge Gazeta Wyborcza rapporteret i Polens nationale tv.

Seerne fik ifølge Gazeta Wyborcza ikke på noget tidspunkt vide, at Donald Tusk blev genvalgt med stemmer fra 27 medlemslande, hvor Polen som det eneste land var imod, men blev samtidig gjort opmærksom på,”at selvom eliterne fra Bruxelles havde besluttet det, har den polske regering ikke nedlagt våben”.

Donald Tusk blev i udsendelsen fremstillet som en person som hader Polen og ligefrem afskrækker udenlandske investorer fra at investere i Polen, mens EU lederne blev omtalt som korrupte ledere, som stræber efter at oversvømme Europa med flygtninge, opsummerer Gazeta Wyborcza gårsdagens udsendelse. ota

Share This