Polsk reality show om migration skaber debat

Den serbisk-makedonske grænse i 2015 Foto: Ota Tiefenböck

 Polen: Den polske tv-station TVN viser til efteråret en polsk version af det australske reality show om migration ved navnet ”Tag tilbage dertil, du kommer fra”, hvor seks deltagere skal rejse i den modsatte retning end migranterne på vej til Europa, skriver polske medier.

Deltagerne skal i løbet af udsendelserne rejse fra Tyskland, videre til Østrig, Grækenland og ende rejsen i den kurdiske del af Irak. Undervejs skal de blandt andet bo i flygtningelejre på ruten. De seks deltagere er udvalgt således, at de har forskellige holdning til migration

I Polen har TVN`s planer skabt en debat. Kritikerne mener, at producenterne udnytter andres ulykker til at tjene penge, men det afviser producenterne, som mener, at udsendelserne vil give svar på en række spørgsmål. Eksempelvis om deltagernes forhold til migration og livet generelt vil blive ændret. ota

Share This