Polsk premierminister advarer Cameron
Polen: Den polske premierminister Ewa Kopacz advarer den britiske regering imod at diskriminere polske statsborgere i Storbritannien. Det sker som en reaktion på meddelelsen om, at emigranterne som bor i Storbritannien, vil blive afskåret fra at deltage i den britiske EU folkeafstemning. Det skriver Polskie Radio.Udtalelsen kommer før den britiske premierminister David Camerons besøg i Warszawa på fredag, hvor de to premierministre får mulighed for at diskutere problematikken.
Ewa Kopacz oplyser dog, at hun allerede under EU topmødet i Riga gjorde Cameron klar over det polske standpunkt.
”Jeg fortalte Cameron, at polakker, som arbejder i Storbritannien har været med til at opbygge landets bruttonationalprodukt (BNP)og er et pålideligt arbejdskraft, som jeg vil have skal behandles ligeværdigt, siger Ewa Kopacz.
Den britiske folkeafstemning skal ifølge Camerons løfte til de britiske vælgere afholdes senest i 2017. ota